X PÅ VÆGGEN

Flere mødre har været rigtig glade for tippet om at være opmærksom på ikke at spilde så mange ord på at fortælle de kære børn om det, de gør forkert – men i stedet fortælle børnene, hvad de kan gøre i stedet. Her kan du se en mail, jeg fik, som giver et virkelig godt eksempel på, hvordan det helt konkret hjælper barnet at rette fokus mod noget konstruktivt i stedet for at tale mere om den spinat, vi alle jokker rundt i indimellem.

Jeg vil forresten fortælle, at jeg går, og tænker meget over dit råd om ikke at jokke for meget rundt i det, når min søn gør noget dumt. Helt konkret, så går han for øjeblikket rundt, og tegner krydser på væggen. Han nærmer sig de fem år, og ved udmærket godt, at han ikke skal sætte krydser på væggen.

Normalt ville jeg give mig ud i en længere forklaring om, hvorfor han ikke skal sætte krydser på væggen. Men de sidste to gange har jeg simpelthen bare sagt, at han istedet for skal sætte krydser på et stykke papir. Det virker som om han er blevet helt lettet og har sagt “ja det ved jeg godt – undskyld at jeg satte kryds på væggen“. Helt simpelt og alligvel så giver det mig (og ham) en meget bedre følelse. Så endnu engang tak for dine dejlige råd.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.