VOKSEN-ALENE-TID

Vi var på stranden i forgårs. Alle 4. På et tidspunkt ligger Mikkel og jeg tæt og kysser hinanden. Pigerne er i et meget aktivt humør, og vi foreslår, at de går på jagt efter nogle klitter, de kan hoppe i.

I vil bare af med os“, siger Hannah så.

Vi siger ikke noget i et stykke tid. For på en måde har hun jo ret, men barnet skulle jo nødig have traumer, så derfor er det svært at vide, hvad man skal svare.

Efter lidt tid sagde jeg: “Vi elsker jer altid. Men indimellem kan Mikkel og jeg mærke, hvor forelskede vi er, og så har man bare lyst til at være sig selv. Ligesom teenagere der får kærester – de lukker også døren ind til værelset. Vi kan altid lide at være sammen med jer, men nogle gange har man bare brug for at være alene med hinanden.

Jeg var så opslugt af min kære mand, at jeg ikke fornemmede, hvordan pigerne egentlig tog ordene. De sagde ikke noget, og måske for at slippe for at høre på mere kedelig voksen-snak, gik de sammen afsted for finde høje klitter.

Men en anden gang vil jeg melde mere ærligt ud fra starten af. “Mikkel og jeg har sådan en lyst til at være lidt alene. Vil det være ok for jer at lave nogle andre ting i lidt tid?” Forelskelse eller ej – behovet for at være alene er der. For det er nødvendigt at tale sammen voksen-til-voksen indimellem. Og bare være sammen, uden at der er børn lige i nærheden. Og tiden efter kl. 20 mener jeg ikke er nok, fordi begge er trætte efter en lang dag. Og det behov, er der ingen grund til ikke at være ærlig omkring.

PS: Vi var på Tisvilde strand. Anbefaling Anbefaling. Har du ikke været der, så gør dig selv den tjeneste. Du kører først igennem Tisvildeleje, der byder på den ultimative sommerstemning. Hvor livet handler om is, kunsthåndværk, fine forhaver og afstressning. Og så kommer du til en enorm P-plads. Kør helt ned i bunden. For så kan du gå lige ind i den fortryllende troldeskov med århundreder gamle fyrretræer. Når du har spadseret et stykke, tager du en af de mange små stier til højre, og kommer direkte ud til verdenshavet. Ikke noget lille sund med Sverige lige overfor – bare en uendelig horisont og klart, blåt hav. Har du gået et stykke er du kommet forbi de mange mennesker, der samler sig tæt ved P-pladsen. Der er SÅ vidunderligt.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.