VI ER BARE MENNESKER SAMMEN.

AfLouise Klinge Nielsen | Udgivet:21. august 2012

Der var lige en ting, der gik op for mig… Nogle gange er man heldig, at 10-øren falder.

Jeg er lige kommet ind Kystbanetoget, og hører en pige sige til sin mor ”Jeg kan bedst lide det her tog”. ”Kan du bedst lide det her tog?” siger moren i et spørgende toneleje.

Det var jo en ret anerkendende måde at svare på, tænker jeg. Kommer så til at tænke på dem, der siger, at det kan være så anstrengende med al den pædagogik, der er oppe i tiden – bliver det ikke kunstigt at vende og dreje hvert et ord, for at være anerkendende, ikke-vurderende, for at styrke barnets selvfølelse, selvværd osv.

Og så var det, at det slog mig – vi skal jo overhovedet ikke gå rundt og huske på bestemte måder at formulere os på eller på bestemte pædagogikker. Vi skal bare være mennesker sammen. Så giver det meste sig selv…

Hvis du var sammen med din ven, og han sagde, at han bedst kunne lide at køre i det her tog, ville du jo ikke svare ”Det var flot svaret. Dygtig.” Hvis du havde overskud til jeres samvær, ville du være nysgerrig efter at lære ham at kende på et dybere plan og at udveksle synspunkter, så I kunne berige hinanden. Og derfor få ham til at uddybe sin holdning fx ved i et spørgende tonefald at sige ”Kan du bedst lide det her tog?”

Som udgangspunkt er vi mennesker virkeligt gode til at afstemme os efter hinanden. Vi kan fx mærke,

  1. hvornår vi kan hjælpe et andet menneske,
  2. hvornår vi skal være åbne for det menneskes kunnen,
  3. og hvornår vi er helt jævnbyrdige.

Hvis vi bruger den menneskelige egenskab, når vi er sammen med vores børn, så giver det langt henad vejen sig selv:

  1. hvornår vi skal være skal tydelige, markere en grænse eller give gode råd,
  2. hvornår vi træde et skridt tilbage og lære af barnet,
  3. og hvornår vi blot skal udveksle ord, blikke og kærtegn helt og aldeles afslappede i et jævnbyrdigt samspil.

Jeg tror, it’s that simple. Vi glemmer indimellem, at vi alle bare er mennesker sammen i livets båd. Nogle gange sejler jeg, nogle gange tager nogle andre over, og nogle gange ror vi sammen eller nyder udsigten sammen.

Men som ved alt andet kræver det overskud at fornemme, hvornår det er tid til hvad. Så pas godt på dig.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.