Jeg var nede i vores vaskekælder forleden – og satte de obligatoriske 5 maskiner over, som det bliver til, når der går et par uger mellem, det bliver gjort.
Nå, men indlægget her handler slet ikke om vores vasketøj. Men om en mor, som var også var nede i vaskekælderen. Sammen med den kæreste lille søn på måske 1 1/2 år med de største brune øjne. Hun tømte stille sine maskiner. Lagde tøjet pænt sammen. Rullede vattæpperne. Tømte én til maskine. Osv. Alt imens hendes søn gik omkring og så på det hele og på mig med sine store brune øjne.
Jeg ved, at da mine børn var så små, ville jeg have tænkt tanker som- “Mon de nu keder sig. Nu må jeg hellere tjecke, at de ikke har det for varmt. De må hellere få et dejligt kram osv. osv.” Og ikke blot have tænkt det, men også stået på pinde for at det blev en vellykket tur i vaskekælderen!
Men det ville have været så overflødigt. Stille samvær om det, der nu engang skal gøres i hverdagen, er nok. Det er alt rigeligt. At dit barn ikke bliver underholdt konstant rummer flere værdier:
- Det lærer, at hverdagen er god nok, bare fordi den ér – uden underholdning
- Der bliver skabt ro i både forældrenes og barnets system, fordi man bare ér
- Barnet bliver integreret i hverdagens gøremål i stedet for at være et ‘projekt’, der serviceres og underholdes.
- Af den grund bliver det naturligt at bidrage, hvor der er behov.
Hurra for stille stunder med hverdagens sydsler i vaskekælderen og alle mulige andre steder.
2 kommentarer
Det er fuldstændig rigtigt. Der sker også tit det, at de mindre børn får lyst til at være med. Så hvis man kan leve med, at tøjet bliver lagt sjovt sammen/bestikket lagt tilfældigt i skuffen osv., så er det guld værd. Børnene føler sig værdifulde og nyttige, og de får samtidigt stimuleret motorikken og sanserne.
De større børn “keder” sig måske lidt, men pludselig begynder de at snakke og fortælle, fordi man er tilgængelig, og fordi tankerne får frit løb, når der ikke foregår noget særligt.
/Stine
Enig: hurra for det magiske i det almindelige!