VAND OG FØLELSER

Årh mand, sommerferie er en god opfindelse. De er virkelig slet ikke så tossede de der ferier. Håber I har haft det dejligt derude.

Vi har malet træværk på vores hus i vores ferie. Men fordi den kære sol har skinnet så gavmildt, og fordi vi bor i nærheden af havet, har det for det meste været ferieagtigt at være hjemme. Til sidst gad vi dog bare ikke mere og tog 4 dages ren forkælelse på et dejligt spahotel i Jylland.

Der er bare noget med børn og så vand. Det er deres element. Symbolsk knyttes vand med følelser, og for børn er følelser for det meste ikke bare noget, de har, de ér deres følelser. Så Hannah og Rebekka havde 4 dage i paradis i forskellige pools.

Jeg lå på en opvarmet kropsformet træbænk og nød synet af genialiteten hos alle de børn, der var på stedet. Vi voksne kan fx ikke se, at gelænderet ned i poolen kan være andet end noget, man holder i. Men for børnene bliver det et klatrestativ og en rutsjebane. Der er ingen grænser for deres idérigdom, snilde, kreativitet og påhitsomhed, og det er bare så skønt at se de egenskaber folde sig ud i fuldt flor.

Der skete nærmest en sammensmeltning mellem børnene og så vandet – de to blev ét, og det mindede mig om en vigtig ting. Når vi vil kommunikere noget af alt det, der er vigtigt for os, skal vi huske, at det helst skal gå gennem følelserne. Børnene kan langt lettere gribe vores budskab, hvis det ikke kun handler om ren fornuft eller fysiske praktikaliteter. (Det gælder jo sådan set også os voksne, det ved reklamebranchen alt om!)

Børnenes følelser skal vækkes, så de kan fungere som knager, vores budskaber kan hænges op på. Enten ved at vi indleder vores budskab på en sjov måde: Fx med overdrevet generalstemme: “Se lige ud. Stå ret. Alle skal huske at lukke posen på brødet, for ellers bliver det tørt som sten. Hvem ønsker tænder der falder ud, når de bider i sten?”

Hvis vi ikke kan gøre det sjovt, interessant, spændende, så kan vi møde deres verden med interesse og indlevelse. Så får de større lyst til at komme os i møde. “Selvfølgelig er den pool fuldstændig fantastisk. Men det er tid til, vi skal over at spise nu. Lav her til sidst den ting, du synes er allersjovest, og så kom op bagefter.”

Besværligt? Måske. Nødvendigt? Ja, hvis vi ønsker, at hverdagen glider og er præget mere af samarbejde end af konflikter. Tyngdeloven er også besværlig, når vi skal op af bakke, men der er ikke andet for end at træde til. Og børnene giver os vel egentlig også en chance for at få en sjovere hverdag, end hvis det alt sammen bare var ren fornuft og praktikaliteter

PS: Hannah og Rebekka var betænksomme, da de i spaen pludselig kom hen til mig og sagde: “Mor, du skal ikke være bekymret for, om vi er ved at dø. Vi øver os bare på at snakke med hinanden under vandet.“:-)



Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.