Jeg sidder og bliver helt flov på vi voksnes vegne – over hvad vi tillader os at byde børn. På P2 formiddag, hvor der er god klassisk musik, indledes Radioavisen altid med nogle kære børnestemmer, der taler om stort og småt. Og netop nu sad de og talte om julegaver. Tænk, de var alle blevet bildt ind, at børn kun får julegaver, hvis de er artige. Og det er både forældrene og selveste Julemanden, der har bildt børnene det vrøvl ind.
Jeg slog i lige ‘artig‘ op i ordbogen. Det betyder oprindeligt ‘af god natur‘. Så heldigvis er alle børn altid artige. For alle børn er gode af natur, de rummer alle noget ufatteligt fint indeni. En kerne af noget så dejligt som varme, styrke, kreativitet og glæde.
Men når Julemanden og forældrene taler om artighed, tænker de formentlig mere på en bestemt kedelig måde at opføre sig på. På sådan en Anika-agtig måde, inden Anika mødte Pippi Langstrømpe. Kan vi ikke droppe de umulige krav til børn om at opføre sig på bestemte pæne måder. De skal holdes af, skal de. Så skal det fine, de har indeni nok komme til udtryk. Selvfølgelig formår vi ikke altid at vise, at vi holder af dem. Men lad os tro på, at det er det, der skal til – og så blot sige undskyld, når det ikke lykkes. – Og huske at bære over med os selv.
Nej, kære børn. I skal ikke opføre jer artigt for at få julegaver. Lyt blot til den kloge Jesper Fårekylling, når han hvert år synger i Disney’s Juleshow: “When you wish upon a star, makes no difference who you are.“
P.S: I øvrigt har Liselotte Vejborg, der gavmildt uddeler fantastiske tips om livskvalitet og livsglæde – bl.a. i artikler og på kurser – i dag så sødt omtalt mit Hold Af-projekt. Hvis du har lyst, kan du læse hendes ord lige her på hendes blog Lykkens Pamilius.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
5 kommentarer
Du har så evig ret Louise. En bestemt af voksne ønskværdig opførsel (artighed) er af det onde. I går blev det sagt i Radioavisen, at mange forældre stadig uddeler øretæver, selvom det endog er blevet lovmæssigt forbudt. Det vil jo sige, at disse børn ikke falder ind i den ramme forældrene har udstukket, og træthed o.a. udløser sikkert nemmere en øretæve, så forældre må opdrages til at forstå, at børn ikke må afstraffes uanset hvad. Det er loven med til at afhjælpe. Men hvordan får man de sidste hardcore forældre i tale??
Daddy
Tak Louise for et supergodt – og mere end relevant – indlæg. For hvor er det dog trist, at vi lærer vores børn, at de skal præstere for at få julegaver, i stedet for blot at fortælle dem, at de får gaver, blot fordi vi elsker vores børn og ønsker at glæde dem.
I øvrigt er børn jo heldigvis kloge, så på et eller andet tidspunkt finder de jo alligevel ud af, at der ikke er en sammenhæng med Artig-Anika og julegaver. De kan opføre sig lige så råddent de vil – gaverne kommer alligevel …
Sikke en dejlig blog jeg er faldet over!
Du har så ret! Jeg spørger hver dag mine unger når jeg henter dem;
Har det været en dejlig dag? Hvad har i lavet? Har i lavet ballade?
Ikke for at slå dem i hovedet over ikke at være artige, men fordi livet da bare er så meget sjovere når man laver lidt ballade! Som når en 4 årigs største ønske er en pruttepude, som hun “næsten” uset ligger under enhver, som har nerver til at rejse sig fra sin stol. Som når en 7 årig har givet (eller forsøgt) sin yndlingspæd. fra SFO en vasker eller… Historien var god…. Det er de små stunder med latter og ballade der gør det hele lidt sjovere…
KH Sanna
Ps. Undrer mig i øvrigt over, at pakkekalendere leveret af “nissen” er blevet sådan et hit. Hvorfor ikke sige den er fra mor, far, tante Oda eller mormor? De børn, hvis forældre ikke har råd til de slags julelege, kommer til at sidde tilbage med følelsen af ikke at have været “artige” siden de ikke får besøg af “nissen” hver dag! Jeg må undres, og skriver mig bag øret, at hvis mit overskud bliver større, så skal pakkekalenderen være fra mor med kærlighed!
Sikke berigende kommentarer. Tak.
Til min daddy: Ja, de sagde næste dag, at hver 5. voksen mener, at det er ok, at børn får en lussing indimellem!
Til Liselotte: Du har helt ret. Truslen om at være en artig-Frans for at få fingrene i en gave, er virkelig en tom trussel og med til at underminere forældres troværdighed – for ja, selvfølgelig kommer gaverne lige meget hvad.
Til Sanna: Hvor dejligt, at du synes om bloggen. Glæder mig til at læse med på din, som jeg ikke kendte i forvejen. Og ja, lad os få noget ballade. Slog det lige op. Det er fransk og betyder oprindeligt: “spadseretur uden bestemt mål, kun for at drive eller more sig” – og den slags spadsereture har vi alle brug for indimellem, børn som voksne. God pointe med de der nissebesøg. Det havde jeg ikke tænkt på.
Louise, jeg havde faktisk aldrig tænkt over den med hvad ballade betød! Men jubii, så lavede jeg ballade i 2 dejlige timer i sneen i går! Helt alene og med ro i sind og hjerte!
Du er velkommen på min blog…
Kh Sanna