VÆR NÆR

Som jeg skrev forleden, har jeg siddet med næsen begravet i Tor Nørretranders nye, skønne bog Vær Nær. Prøv at læse dette citat fra bogen, om alle de muligheder vi har som mennesker. Og som kan hjælpe os forældre til at sætte vores børn fri, og opleve deres sande væsen:

Der er så meget til rådighed for os i hvert eneste øjeblik. Vi kan vende opmærksomheden mod lydene i baggrunden – vinden, fuglene, bilerne, ventilationen, musikken fra naboen, den sovende babys åndedrag – vi kan vende opmærksomheden mod fødderne, hårbunden, åndedrættet, den lette kløen i nakken. Mod universets uendelighed eller den truende skatteregning.

Det hele er tilgængeligt for os, men vi har kun én ting ad gangen til stede i vores bevidste opmærksomhed. Vi vælger noget ud i en situation og lader det være begivenheden. Jeg lytter til musik. Jeg ser på fugle. Jeg læser. Jeg er sur.

Tilsvarende med et andet menneske. Hun er mindst lige så mangfoldig i sine muligheder, som jeg selv er. Hun ser måske på fugle, lytter efter brødristeren eller tænker på sine negle. Men jeg identificerer hende med en etiket, med en egenskab, med en tanke, med et bestemt billede. Jeg spærrer hende inde i mit billede af hende. Som jeg spærrer mig selv inde i mit billede af mig selv.

Det er en frigørelse, når man indser, at man bare er, snarere end at man er noget bestemt. For at være fuglekigger, brødrister eller buschauffør skal man først være til. Det er det egentlige, resten er detaljer.

Er det ikke bare vidunderlige ord? Bogen kan lånes på biblio, købes i boghandlen, men Hr. Nørretranders deler den også gavmildt her på sin hjemmeside tor.dk

PS: I øvrigt var jeg i radioen i dag for igen at tale om den mobilfri søndag her i familien. Det var i Radio24Syv Eftermiddag, hvor der var et tema om familielivet her i disse digitale tider. Hvis du har lyst, kan du høre indslaget her, 2 minutter henne.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Skrevet d. 16. oktober 2013 kl. 09:17 | Permalink

    Hej Louise,
    En af mine venner har sendt mig uddraget fra dig og Tor Nørretranders nye bog. Jeg kan ikke være mere enig og takker fordi du spreder budskabet om at vi kun kan være et sted ad gangen. Min mission er at bidrage til at børn finder en rolig stund i løbet af dagen og jeg har derfor udgivet en CD med 4 rolige børnehistorier. Har du lyst, kan du finde mere information på hjemmesiden, hvor der også findes en gratis, rolig historie om Skolekridtet Steen. Har du kommentarer, vil jeg gerne høre fra dig.
    Hilsen Stig Seberg

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.