Som forældre skal vi ikke være en anden end den, vi er. Men vi bør forsøge at give udtryk for det bedste af alt det, vi har indeni os.
Måske kan dette enkle energiregnskab, som jeg fandt på i går, være en hjælp:
- Når vi har overskud, skal vi give.
- Når vi har underskud, skal vi have.
- Når vi har underskud og alligevel skal give (som de fleste forældre skal rigtigt ofte) må vi bare gøre det, så godt vi kan. – Og øve os på at bære over med, at det ikke er lige så godt, som hvis vi havde overskud. Og bliver det for slemt – ja, så siger vi undskyld og giver et ekstra stort knus. (En sidegevinst ved den øvelse er, at dit barn lærer, at alting ikke behøver at være perfekt hele tiden.)
Men husk, at når vi har glemt at vande en blomst, så behøver den ekstra meget vand, men giver vi den for meget, trives den heller ikke. På samme måde med vores børn. Synes vi, at vi skældte for meget ud eller havde alt for travlt, så er det godt med nærvær og ekstra ae ae – men ikke kompenserende konfliktskyhed eller overforkælende hyggetrang. Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas. Ligesom i Guldlok og de tre bjørne. (Har aldrig tænkt over den morale før i det eventyr, men man har lov at lære nyt hver dag.)
PS: Apropos Guldlok; hver gang min far passer Hannah og Rebekka er Guldlok fast inventar på Go’nat-repertoiret. Dog i ret alternative versioner, da rollerne bliver levendegjort af alt godt fra bamsehylden. Sidste gang spillede et firben Guldlok, Diddl gjorde det ud for Far-bamsen, en mus for moren osv.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
2 kommentarer
Hvor sjovt – jeg fortalte Guldlok igen og igen for mine piger, da de var små og vi gik fra børnehaven eller dans eller… Og ja, som regel er det jo ikke yderlighederne, der holder ved, men den almindelige grød, som er lige tilpas
Tak for nyt syn på det gode eventyr!
Sikke et dejligt indlæg og i det hele taget en rigtig skøn blog, som jeg er glad for at have fundet vej til.
Jeg er vild med billedet af blomsten (håber dog jeg er bedre til at tage mig af vores søn, end af vores blomster …) der ikke må overvandes, bare fordi man har ‘glemt’ dem lidt.
Jeg vil så gerne lære vores dreng, at det er OK at have alle slags følelser og at det handler om hvordan man håndterer dem – ikke om at nogle er mere rigtige end andre. Selvom det selvfølgelig ikke er fedt at være i underskud, så er det bare sådan virkeligheden er en gang imellem og det OK!
Kram Anja