UFO’ER OG COMPUTERSPILS-NOSTALGI

Jeg kom seeent hjem i dag, fordi Metroen pludselig var gået i stå. På cykelturen hjem fra stationen kørte jeg forbi og hentede Hannah, der havde besøgt en ven, og hun og jeg fulgtes hjem i mørket. Pludselig troede vi, vi så en UFO. 6 kugler omgivet af en mængde kugler i en spiralform bevægede sig rundt på himlen, og vi ventede vitterligt spændt på at se, om UFO’en landede, der i mørket på marken ved siden af os.

Men alt det spændende forsvandt, da vi pludselig langt ude i horisonten bagved skoven så, at der gik lyskegler op – og altså lavede UFO-lignende lyskugler på himlen.

Efter maden skulle Rebekka og en veninde lufte Manna, og de fik også øje på UFO-lyset – og lyskeglerne. Trods kulde og mørke var de meget opsatte på at cykle ud på eventyr for at finde ud af, hvad det dog var for nogle lyskegler. De kom hjem lang tid efter med røde kinder og uforrettet sag, men i det gladeste humør, for det havde været virkeligt spændende.

Jeg er en JA-siger til det meste i livet. Men da moren til Rebekkas veninde kom for at hente hende her ved 20-tiden, og hun spurgte, om de havde hygget sig,  og jeg hørte mig selv sige, at de havde cyklet rundt i den bælgmørke skov på UFO-jagt, gik det op for mig, at det måske var noget, jeg burde have overvejet en ekstra gang.

Men på den anden side – jeg synes virkelig virkelig virkelig, det er vigtigt, at vi viser vores børn, at livet ikke er noget, de skal frygte, men at det skønt og gavmildt og helt fantastisk.

Men alligevel sidder jeg og er lidt i tvivl nede i maven, om min JA-hat indimellem skal erstattes af en tanke på bøhmænd.

PS: En helt anden ting: Når pigerne bruger deres computer for tiden, er Hannah på facebook, og Rebekka søger efter lejligheder, hun vil skrive sig op til, når hun engang skal flytte hjemmefra (!!!) Øv, de spiller slet ikke alle mulige hyggelige computerspil mere. Jeg sidder alene i stuen og blev grebet af nostalgi for lidt siden, og fandt noget frem, de engang spillede, men som vist mest af alt var mit yndlingsspil.

Måske kender I siden – orisinal.org, ellers så tvangsindlæg jeres børn til at spille det, inden de bliver alt for gamle og nægter.

Åhh, det er en side med de sødeste spil – prøv de to øverst til højre – bambier i skoven akkompagneret af klassisk musik, og kaninen der hopper på vinterklokker, der siger de fineste PLING-lyde. Og husk også musene ved tekopperne… Okay, det er vist ved at være sengetid. Men se, hvor fint det er .

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Skrevet d. 1. december 2012 kl. 19:15 | Permalink

    One more thing. I really believe that there are
    lots of travel insurance web sites of dependable companies
    that let you enter your trip details and find you the insurance quotes.
    You can also purchase the international travel insurance policy
    on the internet by using the credit card.

    Everything you need to do should be to enter the travel
    particulars and you can start to see the plans side-by-side.
    You only need to find the system that suits your finances and
    needs and after that use your credit card to buy the item.
    Travel insurance online is a good way to start looking for a dependable company regarding international holiday insurance.

    Thanks for giving your ideas.

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.