Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.
TRÆK DIG – OG LAD DIT BARN VOKSE
Mine dage er fyldt op af alt muligt utroligt spændende i forbindelse med min ph.d., og derfor er der lidt stille herinde for tiden. Lige fra forberedelse af konferenceoplæg, artikelskrivning, videogennemsyn (jeg er lige blevet færdig med at se de 28 timers videooptagelser, jeg har af undervisning i fire forskellige klasser), møder med forlag der er interesseret i at udgive ph.d.’en og interviews af dygtige lærere. Alt imens der tuller to tøser rundt herhjemme, der er lockoutet. (Jeg spurgte Rebekka forleden, hvordan hun så på idéen om heldagsskole – om hun kunne tænke sig det, og hun svarede: “Det var da det dummeste spørgsmål. Selvfølgelig kunne jeg ikke det!“
Men jeg vil lige dele noget meget vigtigt, jeg blev mindet om forleden, da Rebekka, der er 10 år, kørte alene med toget. Hun og Hannah har flere gange gjort det sammen, men i sidste uge var det kun Rebekka, der blev passet af bedstemor og skulle fra Værløse st. til Ryparken, hvor Mikkel ville stige på. Hun havde været nervøs, og da Mikkel stod på, fortalte hun, at hun havde siddet og rystet lidt.
Sådan er det, når vi mennesker bevæger os ud af vores tryghedssfære og ud for at erobre nyt land. Det er grænseoverskridende, men det er så vigtigt, at vi forældre, selvom vi måske ryster endnu mere end børnene, ofte trækker os og viser børnene, at vi tror på, de kan klare det. Vores opgave er – som skolens – at gøre børnene livsduelige. Hvad enten det fx handler om at lege vildt uden bekymrede blikke, hjælpe til i hjemmet uden nogen kære mor, der gør det hele, selv ringe og melde afbud til fødselsdagen eller tage toget, når det er muligt.
Og så nyd bare løs af synet af børnene, der vokser en halv meter og stråler af overskud, når de opdager hvor meget, de i virkeligheden formår.