TOP-3. Tip til samtaler.

Da Rebekka og jeg her til aften kørte hjem med 4 pizzaer, begyndte det at regne. “Ej“, sagde Rebekka, “det skal vi være taknemmelige for. Så bliver al sneen skyllet væk.” Et øjeblik efter forvandlede regndråberne sig til store tunge snefnug, og vi kunne ikke rigtig fremkalde nogen taknemmelighed. Altså, vi havde bestilt pizzaer – ikke sne.

Pga. alt det der faldt ned fra himlen, kom vi til at tale om filmen Det regner med frikadeller, som vi engang så. Jeg synes, det var en virkelig, virkelig dårlig film, og jeg foreslog, at vi rundt om middagbordet hver gav vores Top-3 med de dårligste film, vi havde set. Efter et lidt tid spurgte Rebekka, hvorfor vi ikke i stedet gav en Top-3 over de bedste film, vi havde set.

Klart en bedre idé, fordi vi alle blev fyldt af mere positive følelser, når vi tænkte på gode i stedet for dårlige film. Hvormed energien i rummet blev højnet. Og det blev en fornøjelig pizza-middag med indblik i hinandens gode filmoplevelser. Jeg elsker den slags ‘runder’. Hvor vi hver især fortæller om vores yndlings-et-eller-andet. Om det er Top-3, eller en enkelt ting, og om det er yndlingsslik, yndlingsfilm, yndlingssted, livret osv. er ikke vigtigt.

Det er bare fedt med emner, børn og voksne kan tale sammen om på lige fod. Samtaler der bygger bro mellem vores verdener. Så hermed er tippet givet videre.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Skrevet d. 8. april 2013 kl. 07:48 | Permalink

    Kære Louise,
    Godt ord igen – det er de postive energier, vi skal lade strømme rundt om middagsbordet. Derfor vil jeg også i dag sætte en stopper for en meget skør leg, vores 4-årige datter har fået indført ved vores middagsbord. Det startede med at hun en aften spurgte, ud af den blå luft: Hvad kan ænder ikke tåle? Og vi havde mange idéer, ænder kan ikke tåle at være for længe under vandet, ænder kan ikke tåle vingummi, ænder kan ikke tåle at få en stor sten i hovedet (som teenageren tørt bidrog) … Siden er legen vokset – nu spørger hun om ALT: Hvad kan heste ikke tåle, hvad kan græs ikke tåle, hvad kan blomster ikke tåle (og hun siger “tåle til”, det lyder så sødt – hvad kan en bil ikke tåle til?) og vi har været meget langt omkring i nogle utrolig destruktive udredninger :-) Der er nemlig ikke ret meget, der kan tåle (til) at blive sat ild til, blive kørt over af en damptromle eller som før nævnt, få en stor sten i hovedet :-) Vi har moret os, men nu skal vi vist have sat gang noget andet…

    Tak for en helt fantastisk blog, som jeg både som mor og som lærer er megafan af!

    KH Helle

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.