TJEK UD, KNUD!

Måske kender du den her video?Den varer et minut, og vil du ikke lige se den, inden du læser videre? Du skal blot løse opgaven – nemlig at tælle hvor mange basketballspillere i hvidt tøj, der rører bolden…

….

Godt, håber ikke du har snydt – men rent faktisk har set videoen, inden du nu læser det her:-) Fik du øje på aben? Jeg gjorde ikke, da jeg første gang så videoen for nogle år siden. Fint nok, for vi er koncentrerede om tælle-opgaven. Men nogle gange går vi voksne ind i det der ‘jeg-tæller-hvide-spillere-humør’ alt alt for meget. Vores opmærksomhed er så fokuseret på uret, to-do-listen, benzinpriserne osv. at vi får tunnelsyn. Vi glemmer at se aber, at se muligheder, at huske at livet også kan være den sjoveste leg.

Så er det godt, vi som forældre har de ypperligste læremestre så tæt på os. For børn er fuldstændig fantastiske til at veksle mellem den fokuserede opmærksomhed, som når vi tæller hvide spillere, og så en åben opmærksomhed, hvor der ses muligheder i selv det kedeligste.

Jeg stod i kystbanetoget i dag, da man hører den der alvorlige stemme fortælle, at man skal huske at tjekke ind og ud, hvis man rejser med rejsekort. Så siger en lille dreng: “Husk at tjekke ud, hvis du hedder Knud. Husk at tjekke ind, hvis du hedder Finn.” Alle omkring lyste op i et smil.

Hold op, hvor er de bare skønne de der unger.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.