Styrk din sensitivitet

Du kan træne din sensitivitet på mange måder, og her kommer nogle ideer til, hvordan det kan ske gennem en skærpelse af dine sanser. Jeg er sikker på, at vi har en eller flere sanser, der er stærkest udviklede hos os, og jeg tror, at det ofte vil vise sig, at netop den sans er din nøgle til at nå ind under overfladen på barnet og den unge og opdage, hvad der rører sig derinde.

Når vi vågner om morgenen, er det som at blive født en lille smule på ny. Vi er nøgne og sårbare, og mine børn fortæller, hvordan lydene, når de trækker ud i toilettet eller går på det knirkende gulv, er langt højere om morgenen. Måske er lydene virkeligt det, eller også er det alene, fordi vores sanser er langt mere åbne og modtagelige, efter vi har været rolige og inde i vores putteverden:-)

Brug denne åbenhed og modtagelighed som en styrke i dit samvær med børn og unge, idet den kan gøre det lettere for dig at fornemme, hvad der rører sig i dem. Men det kræver, at sansernes følehorn ikke trækker sig tilbage eller bedøves. Forsøg derfor at omgive dig med ro om morgenen, og lad dagen og dig finde sammen, inden du drukner morgenstemningen med en masse ord.

Lad være med at skræmme dig selv, hvis du kan undgå det. Det betyder, at man fx kan undlade at se de mest larmende og actionfyldte film, de værste gysere, og hvis der sker noget decideret ubehageligt – menneskeligt fornedrende på skærmen, lærredet eller på bogens sider – så vend hovedet bort, så du ikke skal skræmmes fra vid og sans.

Mærk derimod godt efter og nyd det velvære og den afbalancerede ro, der breder sig i kroppen, når du ser smukke billeder på skærmen, eller lytter til opløftende skøn musik.

En gulerod

Måske tænker du, at det dér sansetræning, lyder en smule for langhåret for dig. Men jeg vil love dig den gulerod, at det åbner op for indsigter i barnet og den unge, som vil løse så mange ting. Lad mig give to eksempler på, hvad jeg har fået ud af at styrke min sensitivitet:

Lille-Per

På en folkeskole gik to brødre i 4. og 7. klasse. Begge drenge stod til at blive smidt ud, da de var meget svære at rumme i undervisningen, og lillebroren havde været voldelig og grov overfor nogle lærere.

Jeg vidste ikke dette, da jeg den første dag på skolen skulle være hjælpelærer i 4. klasse. De havde i dansk fået den opgave at skrive deres associationer ned på baggrund af et billede med nogle ret utydelige skikkelser. Lillebroren havde skrevet ord som ‘morder’, ‘blod’, ‘tyv’ og ‘indbrud’, hvilket ikke virkede specielt opmuntrende.

Af en eller anden grund spurgte jeg ham stille, om han havde set den Far til Fire-film, hvor Lille-Per om natten beder en indbrudstyv om at lave varm kakao til sig. Drengen kiggede overrasket op og fortalte mig, at det var hans yndlingsfilm, og han havde alle Far til Fire-filmene derhjemme. Fra det øjeblik var vi pot og pande, og jeg oplevede aldrig en eneste situation, hvor drengen ikke gjorde det, klassen blev bedt om og mere til. Han var dybt taknemmelig for at få lov til at træde ind i en anden rolle end den vanligt negative, at han ligefrem agerede hjælpelærer for mig ved bl.a. at tysse på de andre, hvis de forstyrrede min undervisning.

- Men hvordan kunne Lille-Per dukke op på fuldstændigt rette tid og sted?

“De råbte så højt”

Det andet eksempel er fra min tid som bh.kl.leder. Det var i begyndelsen af skoleåret, og alle børnene skulle sidde og arbejde i deres nye bøger. En dreng nægtede at gå i gang, men sad i stedet og forstyrrede de andre og kartede rundt på stolen. Pludselig fik jeg den indskydelse at spørge ham stille, om hans far og mor havde skændtes? “Ja, de råbte så højt i går, at jeg slet ikke kunne sove.” Jeg gav forstående udtryk for, at så kunne jeg godt se, at det var svært at koncentrere sig… Og mere skulle der ikke til. Drengen havde fået lettet sit hjerte, og gik flittigt i gang med arbejdet i sin bog.

Skab plads til de særlige stunder i hverdagen, hvor du støver dine antenner af. Opmærksomheden på det er så godt givet ud, fordi du slipper for en masse frustrationer hos dine børn og dig selv. Lad os førsøge, så godt vi nu kan, at gøre os så sensitive for det, der rører sig i ungernes indre, at vi kan give dem smuthuller ud til det gode liv, hvor de kan deltage i et fællesskab med andre.

• Synssansen: Sørg for at give dine øjne rolige stunder, hvor de ser noget smukt. – Det kan være en harmonisk opstilling af ting i hjemmet, et stateligt træ, et billede osv.
  I dit samvær med børn og unge, så forsøg indimellem at fokusere på en enkelt af dem og virkelig se menneskets hele væsen og forhold dig så neutralt som muligt til alt det, du ser og fornemmer.
• Følesansen: Forfin din følesans ved at mærke noget omkring, der er rart. Gnid forsigtigt et blomsterblad mellem fingrene, nyd følelsen af dejligt varmt vand og fornemmelsen af en ren, glat overflade.
  Når du er sammen med børn og unge, så mærk dem ved at lægge dit hoved mod deres, klap dem blidt på hovedet, tag dem venligt om skulderen, eller lad jeres hænder mødes.
• Høresansen: Skærp din høresans ved at lytte til stilhed og værdsæt den intensitet, der ofte er i et stille rum eller ude i naturen, eller lyt efter lyden af hvert instrument i et stykke musik. Forsøg at undgå skarpe og voldsomme lyde – hold dig fx for ørerne, når de gamle toge kører hen til perronen, og læg servicet forsigtigt på plads.
  Når du er sammen med børn og unge, så gør dem opmærksomme på det dejlige ved, at alle taler med ‘stille stemmer’. Ikke noget med et vredt ‘shhh’ eller en råbende formaning om at tie stille. Bed blot venligt om at alle bruger ‘stille stemmer’.Fokuser på barnet eller den unge, der er tæt på dig og lyt intenst og vedholdende til ordene. Ikke nødvendigvis deres indhold som den helhed, det udtryk, de repræsenterer gennem fx tonelejet, stemningen, trykket på ordene og tempoet.
• Lugte- og smagssans: (Disse er slået sammen, da op mod 90 procent af det, vi opfatter som smagsindtryk, kommer fra lugtesansen – og da vi af gode grunde ikke kan gå og smage på børn og unge omkring os!) Udvikl disse to sanser ved at give dig god tid, når du spiser. Tyg fx på en gulerod, og registrer de forskellige smagsoplevelser under tygningen. Duft til blomster og blade, du ser, og til andre rare sager – fx nyvasket sengetøj.
  At bruge lugtesansen sammen med barnet er kun muligt i et tæt tillidsforhold. Det kræver nemlig, at barnet eller den unge er helt tæt på dig, og du fx kan lade din næse røre deres hår. Jeg vil vove den påstand, at når vi lige har duftet til et andet menneske, er vi bragt så tæt, at det vil være umuligt for dig et stykke tid derefter at blive vred på vedkommende.