Kender du det, at I er kommet lidt for sent i gang med at lave mad, så tiden i køkkenet bliver hu-hej, og så skal der hurtigt lige dækkes bord, og vrisses lidt over at hele familien ikke kommer, når maden nu endelig er klar. Og når I så begynder at spise, sidder man som små øer uden rigtigt at se hinanden.
I de situationer har jeg lagt mærke til, at jeg spiser mere end ellers. Min krop kan i hastværket ikke give mig besked om, at den er mæt. Og spiseriet fortsætter også i en stræben efter at mærke velbehag. Men det kommer ikke rigtigt, så jeg tager endnu en portion for at få den der følelse af, at alt er som det skal være.
Men spiseriet er forgæves, for jeg tror, at en følelse af velbehag skal komme indefra. – Har du ikke set filmen Lotto, hvor Søren Pilmark sidder på den fedeste bounty-strand med den skønneste drink, men ude af stand til at nyde det overhovedet, fordi han plages af dårlig samvittighed?
Vi skal have smukke omgivelser ja, men vi kan først virkeligt få noget ud af dem, når vi har ro indeni og kan mærke os selv, og dermed at vi befinder os i noget rart.
Tilbage til måltidet – og tippet… Når vi har de der hu-hej-aftener, så er der heldigvis ofte en af os herhjemme, der foreslår, om vi ikke skal sige ‘tak for maden’. Det er en slags bordbøn, vi lærte af en gammel mand for en del år siden, og vi elsker den alle sammen. For den giver ro, samling og nærvær. Så vi sammen kan nyde måltidet.
Vi tager hinanden i hænderne, ser rundt i hinandens øjne, mens vi siger:
Tak for maden, tak for livet, tak for alt hvad du har givet. 1-2-3 – på en god dag.
I kan måske i familien finde på nogle ord, I synes om og så prøve at indlede jeres måltider med de ord. Jeg kan i hvert fald anbefale idéen på det varmeste.
Én kommentar
Sikke en sød og smuk remse. Og man kan da ikke lade være med at smile, når man har sagt den
Tak for tippet!