Da Hannah var baby græd hun aldrig. Hun nåede nemlig ikke at sige et kny, førend hun fik stukket et bryst i munden! Og hun var så ovenud tilfreds en baby. For det vigtigste for et lillebitte barn er visheden om, at det kan overleve i denne verden. Og mælken – hvad end det er fra bryst eller flaske – giver denne vished.
”Ja, kære barn. Du kan overleve. Verden vil dig det godt. Du skal ikke lære behovsudsættelse endnu. Der er ingen grund til at dine måltider skal følge bestemte skemaer. Du skal altid vide, at du har alt, du behøver. Her er mad. For livet vil dig det godt. Når du er ked af det, er det formentlig fordi, du er lidt bange. Bange for om du kan overleve i den store verden. Du skal ikke være bange. Her er mad, så du kan blive tryg igen.”
Prøv at tænke på hvor hjælpeløs og sårbar en menneskebaby er. Den ting, der først og fremmest giver en baby vished om, at det overlever, er MAD. Og maden gives, mens man er tæt på en varm, stærk krop, hvilket skaber så meget tryghed.
Men selvfølgelig kan babygråd skyldes andre ting. Bl.a. kan der under fødslen være sket vred og tryk, der kan skabe fastlåsninger i rygsøjlen, som kan trykke på nogle nerver og føre til kolik. Derfor er det en rigtig god idé at lade en kiropraktor tjekke barnet kort tid efter fødslen. Barnet er så blødt og bøjeligt, at det sker med ganske lette tryk, så frygt ikke noget knæk og bræk.
Én kommentar
Nydelig