TIP TIL AT SLIPPE IRRITATION – og BLOMSTER, BLOMSTER

Hannah og Rebekka aftalte her til aften at bytte værelser for natten, så Rebekka skulle sove i Hannahs seng og omvendt.

Jeg sad ved siden af Rebekka, kløede hende på ryggen og skulle til at synge Twinkle twinkle little star. Hannah kom ind for hente sit nattøj. Men da hun ville tage det på derinde, bad jeg hende gå ud, så Rebekka kunne få ro til at falde i søvn. Men så var der lige mobiltelefonen, der skulle findes, og en oplader, og var det ikke ok, at hun lige tog sit nattøj på, så hun kunne lægge sit tøj på plads osv.

Rebekka nåede at blive ked af det, “Jeg var lige blevet helt afslappet, og nu gjorde Hannah mig helt sur“, beklagede hun. Jeg kunne også mærke irritationen brede sig. Men jeg valgte ikke at give efter for den, som jeg ellers nemt kan komme til. For den gavner ikke rigtig nogen, den der irritation. Så jeg tænkte over, hvordan jeg kunne slippe følelsen af irritation imod Hannah. Og en god idé dukkede op…

Mens jeg sad og sang for Rebekka, så jeg Hannah-mus for mig dengang hun var baby og var en lille, blød guldklump. Og imens forsvandt irritationen fuldstændig, og jeg kunne kun mærke, hvor højt jeg elsker hende. Det er da ret smart, ik’.

Var hun ikke også bare helt vildt nuttet… (Undskyld den dårlige kvalitet, men ejede ikke et digitalfoto dengang, så jeg har taget et billede af billedet.)

Og så må jeg bare lige dele en helt anden ting med jer. – Pigerne var væk i weekenden, så Mikkel og jeg var på kærestetur i solskinnet. Det var vores cykler også, kan I nok se.

Hvis du har mulighed for at komme forbi Krogerupvej i Humlebæk i disse dage, så gør det, og und dig selv synet af hundredevis af gamle japanske kirsebærtræer, der står i fuldt flor. Uhh, hvor er de fine – se her de sidste på den ca. 500 m. lange strækning:


Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Skrevet d. 14. maj 2012 kl. 21:36 | Permalink

    Tak, for et fint indlæg. Tror det i det hele taget er et godt trick – også i forbindelse med voksne. Ved at finde ømheden frem i os selv, så ser vi nemmere bort fra en masse brok og irritation og i stedet taler til personens bløde side.
    Dejligt billede med cyklerne :-) Godt I husker hinanden.

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.