TIP TIL AT FÅ DIT BARN TIL AT HØRE EFTER

Pigerne og jeg cyklede hjem fra skole forleden i det kolde forårsvejr. Rebekka havde tusch på hænderne og sagde, det var fordi, hun havde leget tuschkrig med Selma.

Hannah spidsede ører og spurgte til, hvad det var for noget. – Selma er nemlig Hannahs veninde OG hun går en klasse over Hannah.

Rebekka så salig ud over, at der her var en storesøster, der ville lytte. Så hun begyndte at berette om tuschkrigen. Og fortælle. Og forklare. Og sige en hel masse ord om hver eneste lillebitte detalje i Selmas og hendes tuschkrig.

Jeg ventede på, at Hannah lidt irriteret afbrød hende for at spørge, om hun ikke kunne droppe alle de de mange detaljer – om hvem, der stod hvor, sagde hvad hvornår, tegnede med tuschen på hvem osv. osv.

Men afbrydelsen kom aldrig. Hun lyttede forbavsende tålmodigt. I det ene lange minut efter det andet. Hvorfor?

  • Dels fordi der her var noget virkeligt at hendes interesse – nemlig Selmas gøren og laden, og
  • Dels fordi hun i forvejen var i godt humør.

Sådan er vi mennesker nemlig – hvis vi skal være åbne for noget, skal vi kunne relatere til det, og vi skal have en vis mængde af overskud. – Det gælder også, når vores børn fx skal lære at plusse, huske at vaske hænder efter wc-besøg, bære tallerkenen ud, ikke afbryde osv.

Det betyder ikke, at man ikke konsekvent venligt må kræve bestemte ting. Det mener jeg bestemt, vi skal. Men vi kan ikke kræve fuld opmærksomhed og interesse med mindre det, vi præsenterer er relaterbart – altså har noget med barnets egen verden at gøre – og at barnet har en portion godt humør i forvejen.

I et tidligere indlæg, har jeg skrevet mere om, hvordan vi bedst lykkes med at få vores budskab igennem til vores børn. Læs indlægget her. (Det var før, mit spamfilter virkede, så der er desværre de mest absurde kommentarer!)

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized og tagget , , . tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.