Jeg har det tit svært med at have fri og skulle noget. Altså, når det fx er weekend, og vi har en aftale om et eller andet hyggeligt med nogen andre kl. 14, så bimler det der kl. 14 i mit hoved, når kl. er 9, 11, 12.30 osv. Det er der jo ikke rigtig nogen mening i. Og når vi så nærmer os kl. 14, bliver jeg nemt hektisk, farer rundt om mig selv, prøver at nå det hele på den halve tid, og selvfølgelig fører det ofte irriterede udbrud imod pigerne med sig. For jeg kan ikke mærke andet end min egen hektiske aktivitet og så det der tidspunkt.
For nyligt da vi var kommet ud af døren, var på vej, og pulsen faldt, sagde jeg til Hannah og Rebekka, at jeg virkelig ville øve mig på at bryde den trælse vane med at stresse sådan, når vi skal noget. “God idé“ sagde Hannah, “for det får alligevel bare det hele til at tage længere tid.” Og det har hun jo sådan set ret i.
Og så blev jeg glad, for jeg kom i tanke om den finske psykiater Ben Furman, som jeg ellers helt har glemt. Han har udviklet en virkelig konstruktiv og effektiv metode til at hjælpe børn over hele verden med at slippe dårlige vaner som at bide negle, slå når de bliver hidsige, tisse i sengen osv. – Og herhjemme opdagede vi engang, at hans metode – der beskrives i bogen Børn kan – er mindst lige så effektiv på voksne som på børn. Vi har lagt mange trælse ting bag os takket være den lille gode bog, men det er så længe siden, at jeg helt havde glemt det.
Og som det gerne er – at det vi giver opmærksomhed, det vokser – så så jeg i et bogkatalog få dage efter, at Ben Furman i disse dage får udgivet en ny bog “Jeg er stolt af dig. Fem lektioner i løsningsorienteret forældreskab og børneopdragelse“. Jeg glæder mig til at læse den.
Og jeg glæder mig til at få hjælp til at bryde vanen med at stresse, når vi skal noget vha. de sjove trin i Børn kan. Man behøver ikke alle trin, men kan nøjes med at vælge dem ud, man synes giver mest mening. Så opgaven også er overkommelig og dermed realistisk at lykkes med.
6 kommentarer
Hvor skønt!!
….)
Begge bøger lyder som noget vi lige står og mangler!
Vores dreng på knap 4 er begyndt at slå og råbe og skrige vildt og voldsomt, når der bare er den mindste ting der går ham imod…
Vi prøver så godt vi kan at lede ham udenom de situationer, men har samtidig også brug for at markere at det ikke er i orden at slå eller kaste om sig med ting, bare fordi man bliver sur..
Det prøver vi selvfølgelig at gøre på en ordentlig måde, men når man for 4 gang bliver forsøgt slået i ansigtet eller bliver ramt af en flyvende mcqueen, er det svært at bevare roen… Og så råber jeg også, og så er pointen ligesom røget…
Mon disse bøger kan hjælpe på sådanne situationer…? (og måske også med at smide sutten
Tak! Den er straks bestilt på biblioteket
Har du nogle fif til sensitive (drenge)børn?
Og får derved givet udtryk for sine behov for tryghed og nærvær.
Min yngste er egentlig ret robust, men suger alle konflikter og surhed til sig og kan have rigtig svært ved at falde til ro om aftenen… Heldigvis er han MEGET præcis til at udtrykke sig
(som i morges, hvor jeg glemte at blive stående i entredøren for at vinke farvel… Da kom han tilbage og sagde – “Vi nåede ikke at vinke farvel!” Og så tog vi lige morgenritualet en gang til
Han er 9 år og meget selvstændig på mange andre punkter, men ved sengetid kan han godt blive lillebitte og skal puttes ved at jeg ligger ved ham. Hvilket jo er helt i orden, men jeg ville godt finde et par værktøjer mere til at hjælpe ham med aftenuroen.
På denne side kan kan du finde en kort introduktion til ‘Jeg kan’.
http://www.solutionfocus.dk/jegkan.htm
Det er en meget positiv og inspirerende måde at arbejde med færdigheder, der skal læres i stedet for med problemer, man skal slippe af med.
Kære Marianne,
Undskyld jeg først får svaret dig nu.
Jeg tror bestemt, Ben Furmans bøger kan være til gavn og inspiration ift. udfordringerne med jeres søn.
Tit er børns voldsomhed reaktioner på alt muligt. Det kan være frustration over noget i løbet af dagen i fx børnehaven – som så kan få et udtryk, når man er i en tryg havn hos far og mor, frustration over ikke at kunne alt det, man indeni gerne vil, et behov for nærhed og opmærksomhed osv.
Prøv næste gang jeres søn slår eller kaster med noget at sætte ord på den følelse, det ser ud som om, han udtrykker og udvis forståelse. “Hold da op, hvor blev du vred lige der. Jeg bliver også helt vildt sur nogle gange.” Hvis han er til det at være tæt, kan I tilbyde en krammer, men hvis han mere er til distance, så lad være med at se på ham eller kræve hans opmærksomhed. Vi tænker tit, at vi da er nødt til at lære børnene, at de ikke må slå, skubbe, kaste med sten osv. Men de lærer vitterligt først og fremmest af det, vi gør, så når de ikke ser os gå rundt og gøre alle de ting, vil de også holde op med det. Derfor handler det i den tilspidsede situation primært om, at hjælpe dem med at finde roen indeni, så frustrationerne ikke blot hober sig mere og mere op.
Håber mine ord kan være behjælpelige.
Lyse hilsner fra Louise
Kære Louise T.
Beklager jeg først får svaret dig nu.
Heldigvis kommer der mere og mere fokus på sensitive børn og voksne. Jeg kan anbefale sensitiv.dk, hvor der er spændende artikler og kurser også for forældre til sensitive børn.
Christiane Krogh ved en hel masse om sensitive børn – finde hende på nettet. Her ligger også et link til en to-timers radioudsendelse, hvor jeg sad med i panelet, omkring sensitive børn. Her kom meget konkret inspiration og interessante betragtninger om emnet.
Jeg har skrevet et nyhedsbrev om særligt sensitive børn – se her: http://www.holdaf.dk/særligt-sensitive-børn.html
Og ift. det du konkret spørger til – hjælp til at falde til ro – så har jeg skrevet et tidligere indlæg præcis om det: http://www.holdaf.dk/har-dit-barn-svært-ved-at-falde-til-ro.html
Håber noget af dette kan hjælpe din dejlige søn.
Kærligst fra Louise
Kære Mette,
Tak for Jeg kan-tippet. Det er nemlig en rigtig fin side med en god introduktion til den fantastiske metode.
Sommerhilsner fra Louise