TIP, HVIS DIT BARN HAR BRUG FOR HJÆLP TIL AT FALDE TIL RO

Når pigerne indimellem har svært ved at falde til ro om aftenen, har vi gennem årene med succes lavet følgende lille visualisering med dem.

De ligger under deres dyne, og vi sidder ved siden af dem, og beder dem lukke øjnene. Så siger vi noget a’la: Forestil dig, at du er på stranden. I det varme bløde strand. Det er en dejlig sommerdag, og himlen er blå. Solen skinner ned på det store blå hav og på dig. Mærk hvordan solens stråler gør dig rolig og afslappet. Du bliver fyldt med gyldent solskin og alt er godt.

Vi havde helt glemt den rare visualisering, men en dag for nogle uger siden var Rebekka helt oppe at køre, da hun skulle sove, og jeg kom i tanke om den. Hun blev så glad for den følelse, ordene var med til at skabe indeni, at hun stort set hver aften siden har sagt. Åh, sig lige det der med solen og havet og stranden, inden du går ud. Bare lige et øjeblik, så kan jeg meget lettere falde i søvn.

P.S.: Vi har hentet vores hund i dag. Den er så kær, at det næsten ikke er til at rumme. Jeg ved ikke, hvor mange lagkagestykker Rebekka har fået serveret, der har stået op og udløst hendes største ønske: At få et hus og en hund. Nu er det blevet opfyldt, og det har været ret stort at se så lykkelige børn i dag.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.