Få 10 TIPS til at bruge POSITIV PÆDAGOGIK i hverdagen og modtag INSPIRATIONSMAILS nogle gange om året.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
-
Tit vil jeg trøste og lindre, fordi det på mange måder er hårdt, hårdt at være forælder. Andre gange vil jeg forsøge at styrke troen på, at det nok skal blive bedre. Til tider vil jeg bekende mine de værste, så du måske kan undgå nogle af dem eller vide, at du ikke er alene. Og ofte vil jeg dele jublen og hujen over de fantastiske mennesker, vores børn er.
Alt sammen for at gøre det lettere at bruge en positiv pædagogik i hverdagen, der får det bedste frem i dine børn.Inspirationen kommer fra dagene med Mikkel-manden, Hannah og Rebekka på 11 og 9 år, tiden da de begge brugte ble, timerne som lærer for mange hundrede børn og unge og tiden nu som ph.d.-studerende om læreres relationskompetence.
-
TEMPERAMENT
Det er ikke fedt, det er det altså bare ikke. Ikke for os, og slet ikke for vores børn. Og det bliver ikke lettere for dem, når vi ser på dem med bebrejdende, sårede eller forvirrede øjne. Rebekka har ikke noget voldsomt temperament, men det har Hannah, og hun er blevet kigget på med de øjne mange gange. Mine øjne der var bebrejdende, fordi jeg syntes, hun gik så meget over stregen. Sårede, for hvordan kunne hun dog finde på at opføre sig sådan. Og forvirrede fordi jeg ikke anede, hvad jeg skulle stille op.
Jeg ville ønske, jeg havde vidst, at ikke havde nogen grund til bekymring. Nogle børns følelser er utroligt stærke. Og de har endnu ikke et udviklet intellekt, der til en vis grad kan kontrollere følelserne, som vi voksne har. Men tænk på hvor mange gange i løbet af en dag, at du har en følelse af fx irritation, skuffelse, sårethed eller bekymring. Det er ret ofte, ik’?
Gang denne følelse med 100 og du vil forstå, hvordan det opleves, når de følelser skyller igennem barnet. Der er så meget tryk på, fordi følelserne opleves uden filter, og i og med barnets vigtigste udtryksmiddel er kroppen, bliver den vild, vild, vild af følelserne voldsomme påvirkning.
Den viden kan berolige en. Hvordan man så kan hjælpe, er vidt forskelligt fra barn til barn. Hmm. For at indlægget her ikke bliver for langt, vil jeg de kommende dage skrive lidt om forskellige ting, man som forældre kan gøre og lade være med at gøre, når man vil hjælpe sit barn med at få ro på og finde sig selv igen.
Men her kan du læse et indlæg, jeg engang har skrevet om den berømte time-out, som mange børneeksperter anbefaler. (En time-out indebærer, at barnet kommer væk fra de andre, indtil det har fundet ro igen. Fx siger man, ‘du skal have en time-out’, og så gelejder man barnet ind fx på sit værelse.)
Rigtig god weekend.