Hvordan kan vi bedst hjælpe vores børn, når de er ude af sig selv? Lad mig slå fast, at børnenes raseri-hysteri- og grådanfald ofte ikke handler om, at vi er dårlige forældre. Så lad være med at tage skrigeriet personligt.
(Men hvis du, som jeg, er en forælder, der har tendens til at være meget utydelig og snakkende – ‘på den ene side og på den anden side’ – så kan dit barns skrigeri godt være et ubevidst skrig om mere enkelhed. Undgå derfor at formulere dig i spørgsmål “Vil du gerne med hjem?” eller med et ønske om bekræftelse “Nu skal du tage sutsko på, ik?’”
Og selvfølgelig betyder barnets overskud eller mangel på samme rigtigt meget – og her er det selvfølgelig vores ansvar, at ungerne har fået nok mad, drikke, varme, kram osv. Er de på vej ned i en bølgedal, kan vi bygge dem op ved fx at skiftes til at fortælle om ting i vores liv, vi er taknemmelige for. Eller ved at kigge i ‘Nødhjælpskassen’ – som er en æske de kan have med yndlings-alt-muligt; fx billeder, tyggegummi, bamser, postkort osv.
Men rigtigt mange gange vil jeg påstå, at vulkanudbruddene intet har med os at gøre, men skyldes barnets indre liv. Fx en dyb frustration over kløften mellem ønsker og så formåen. – Barnet vil så meget, men kan på mange måder så lidt. (Her er det vigtigt, at vi ikke øger frustrationen ved at bruge ‘nej’ alt for flittigt.)
Og de voldsomme udbrud kan også skyldes, at barnet simpelthen er fyldt til bristepunktet. Prøv at forstå hvad jeg mener: Jo ældre Hannah bliver, kan jeg se, hvor rigt et indre liv, hun har. Gennem tegninger, digte, snak – masser af snak – opdager vi, hvor helt utroligt mange tanker hun gør sig om stort og småt. Og det er klart, at det giver en form for overload, hvis ikke alle de myldrende tanker, følelser, fantasier, idéer osv. kommer til udfoldelse og får et udtryk. Og den udfoldelse bliver der skabt mere og mere rum for, jo ældre hun bliver og selv kan styre mere af sin tid og sine aktiviteter. – Og det gør hende så tilfreds og harmonisk, at jeg kun kan sige, at dig der har små børn, der flyder over af overloadet energi på en hidsig måde – stol på, at det nok skal blive bedre.
At ikke alle børn har det sådan, betyder ikke at de er mindre intelligente! Fx tager Rebekka livet fuldstændig som det kommer, og fortvivles ikke over det, der er svært. Hvis noget er svært, sagde hun fra hun var lille “Jeg øver mig bare.” – Og på den måde sker der ikke det samme overload, som hvis man vender og drejer hver en sten på livets vej, som Hannah gør.
Uhh, indlægget blev langt. Håber du stadig er med. – Og at du fik noget ud af ‘Temperaments-indlæggene’. Det var i hvert fald mine ord (indtil videre) om det emne.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
3 kommentarer
Tak for gode ord.
Har du tidligere beskrevet din/jeres “nødhjælpskasse”?
Tak Louise. Tak fordi du tager emnet med temperament op og tak fordi du er så god til at sætte ord på alt det vores børn gennemgår.
Min søn har i perioder et meget voldsomt temperament. Han får nogle meget kraftige reaktioner, hvor han skriger, sparker og slår os. Jeg synes, det har været virkelig svært at tackle. Hvis jeg går væk fra ham, så løber han efter mig og slår, og hvis jeg sætter mig ved siden af ham, så slår han også. Derfor er det utrolig svært at finde ud af, hvordan jeg skal forholde mig. Førhen sagde jeg som regel, at det var okay, at han var vred, men jeg ville ikke have han slog mig. Men det har aldrig hjulpet. Jeg har også forsøgt at sætte mig med ham i en stol og holde ham fast (det føles som et stort overgreb). Men nu hvor jeg læser dit indlæg om at mange børn ikke vil røres og holdes om, så kan jeg jo godt genkende det fra mig selv. Puha jeg får det så skidt over, at jeg har måtte bruge denne løsning i flere tilfælde, fordi jeg simpelthen ikke har følt, at der var andre udveje.
Men fordi dine råd altid rumsterer i mit baghoved, så har jeg på det sidste formået at mærke efter og sætte nogle få og enkle ord på, hvad det er, jeg tror der udløser hans frustrationer. Og det virker! Når jeg fortæller ham, at jeg godt kan se at det fx frustrerede ham, at han fik et nej til noget han virkelig gerne ville, så falder han helt sammen og begynder at græde hjerteskærende. Når han føler, at jeg forstår ham, holder han altså op med at slå og får istedet plads til bare at være ked af det.
Oveni alt dette, så passer din beskrivelse af Hannahs indre liv også helt med, hvordan jeg oplever Tobias’. De perioder hvor hans temperament løber af med ham, falder også tit sammen med at der sker for meget omkring ham.
Hold da op det blev en lang kommentar. Men jeg vil bare gerne fortælle, hvor meget dine ord rammer og hjælper mig.
De bedste hilsner fra Nina
Kære Louise. Tak for din kommentar. Jeg tjekker lige, om jeg før har beskrevet nødhjælpskassen og under skær omstændigheder skriver jeg snart et lille indlæg om den.
Kh. din navnesøster.
Kære Nina. Jeg blev helt utrolig rørt af dine ord og så fyldt med taknemmelighed over, at mine indlæg kan bruges til noget. Tusind tak for at du – og alle mulige andre skønne forældre og bedsteforældre læser med.
Kærligst fra Louise