TEMPERAMENT #3

Som jeg skrev i går, er der rigtigt mange børn, der helt klart har bedst af ikke at vaere alene (mit Æ driller lige nu på tastature, når det skal vÆre et lille et!) når de fx er kede eller hidsige.

Men selvom dit barn ikke vil være alene, så er det meget sandsynligt, at det ikke vil have nogen kropskontakt. Det er virkelig vigtigt, at du respekterer det. At du ikke overskrider barnets grænse og fx insisterer på at holde om eller ae beroligende. Du kender det måske selv – hvis du har slået dig, kan du slet ikke rumme hverken at tale med nogen eller at blive rørt ved. Din følelse eller smerte fylder alt, og der er ikke plads til mere.

Omvendt er det ofte vÆrd at give det en chance. Hvis du føler en ro indeni, er der stor sandsynlighed for, at den vil forplante sig over i barnet, hvis du tager det i dine arme. Lad blot vÆre med at blive skuffet eller fornÆrmet, hvis barnet ikke tager imod din gestus. Det magter ikke berøringen lige nu, og det skal ikke kommenteres.

Ja, der skal bruges meget sensitivitet for at mÆrke, hvad de kÆre børn egentlig har brug for. (Du kan få inspiration til at styrke din sensitivitet her i en artikel, jeg på et tidspunkt havde med i Vi ForÆldre.

Dog kan du vÆre nÆsten sikker på en ting:  For de allerfleste børn gælder det, at du ikke skal kigge direkte på dem, mens de er helt i deres følelsers vold. Det er som om, at blikket forstærker den negative følelse, fordi der kommer ydmygelse oveni. Så lad vÆre med at se direkte på barnet, når bølgerne går højest.

I morgen kommer der et tip, der kan forebygge de hysteriske anfald. Og jeg skriver ord, der kan virke beroligende på din eventuelle bekymring for dit barns temperament.

P.S.: Jeg har anmeldt en lille bog for børn om seksualitet på Børn i Byen. LÆs anmeldelsen her.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at bruge POSITIV PÆDAGOGIK i hverdagen og modtag INSPIRATIONSMAILS nogle gange om året.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

  • Louise Klinge NielsenTit vil jeg trøste og lindre, fordi det på mange måder er hårdt, hårdt at være forælder. Andre gange vil jeg forsøge at styrke troen på, at det nok skal blive bedre. Til tider vil jeg bekende mine de værste, så du måske kan undgå nogle af dem eller vide, at du ikke er alene. Og ofte vil jeg dele jublen og hujen over de fantastiske mennesker, vores børn er.
    Alt sammen for at gøre det lettere at bruge en positiv pædagogik i hverdagen, der får det bedste frem i dine børn.

    Inspirationen kommer fra dagene med Mikkel-manden, Hannah og Rebekka på 11 og 9 år, tiden da de begge brugte ble, timerne som lærer for mange hundrede børn og unge og tiden nu som ph.d.-studerende om læreres relationskompetence.

  • Louise Klinge Nielsen