Her er et bord fyldt med nærvær. I går var nemlig sådan en dag, hvor jeg helt usædvanligt ikke lagde en masse af mine egne dagsordener. Som fx at skrive mails, rydde op, spartle huller ud i væggen, tænke over litteratur til min ph.d., ordne vasketøj osv. For at udføre det meste i et hæsblæsende tempo.
I går hjalp Hannah mig i stedet med at stoppe op. Hun var så insisterende omkring sin lyst til at sidde sammen med mig og tegne, at hendes vilje overskyggede min voksentrang til at ordne voksenting. Men der skulle heller ikke så meget til at overtale mig til at sætte mig ned netop i går. For nogle dage forinden havde jeg købt en taske med et så vidunderligt mønster, at jeg havde haft sådan en lyst til at tegne det.
Og det gjorde jeg så. Slet ikke fordi jeg skal bruge tegningen til noget. Og slet ikke fordi jeg er specielt god til at tegne. Faktisk slet slet ikke af nogen praktisk årsag. Men alene fordi det at tegne for mig er totalt forkælelses- og zen-tid. Hvor jeg blot ser farven komme frem på papiret som absolut det eneste. Og glemmer alt om aftensmad, vasketøj, sms’er, hverdagslogistik og pædagogik. (Ej, måske ikke helt pædagogik, for det tænker jeg vist egentlig på hele tiden altid.)
Jeg vil øve mig på at gøre det noget oftere. – Skabe plads til de stunder af totalt afkobling med noget helt og aldeles upraktisk, som varer længere tid end bare en enkelt kop te. I går sad pigerne og jeg ved bordet fra ved 14-tiden til ved 20-tiden. Og det eneste jeg udrettede var den mønstrede tegning. Der var både skænderier, gråd og afbrydelser undervejs, men that’s life. Og hvis vi accepterer det, der ér, så føles det ikke slemt. Tværtimod opbygger vi overskud imens, som vi kan bruge af, når noget bliver rigtigt svært.
Hvad er mon luksus-nærværstid for dig? Hvad laver du indimellem, som får tid og rum til at forsvinde? (Du behøver ikke at svare – jeg tror bare, det er fint at stille sig selv spørgsmålet.)
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
3 kommentarer
Dejligt med noget zen-tid! Det sker alt for sjældent – for os alle, tror jeg. Ind med færre voksen-ting
Jeg har selv til min store overraskelse fundet ud af, at det giver mig ro at sidde og farvelægge felter i min datters malebøger… Lidt det samme, som du skriver om. At lave perleplader fungerer også. Måske skulle jeg finde nogle tegne-ting frem i morgen, i stedet for de voksen-ting, der allerede er linet op inde i mit hoved!
Luksus-nærværstid. Sikke et dejligt udtryk. For mig er det f.eks. når jeg har blomster mellem hænderne og kreerer en buket eller en dekoration af en slags. Eller som her til morgen, hvor jeg først farveordnede en flyttekasse med en helt masse ruller julebånd og derefter begyndte at binde sløjfer til 100 adventskranse. Ja, jeg ved det er tidligt. Men når der skal bindes 400 af slagsen til det årlige julemarked i november, kan man jo ligeså godt gå igang. Og jeg elsker det. Kh Louise
Hvor er det dejligt, I deler kære Anne og Louise. Tusind tak for det.