TANKER TIL HANNAH

Jeg skrev i søndags, at Hannah var taget afsted på skitur med sin fritidsklub. 10 timers køretur til et sted oppe i Sverige. I morges ringede en af de voksne og sagde, at hun havde været med Hannah på hospitalet hele natten, for de var bange for, at hun havde fået hjernerystelse.

De havde kælket i går aftes, og Hannah var på en eller anden måde blevet ramt og blev bevidstløs. Jeg kunne ikke finde ud af, om den voksne lød rolig og sagde at Hannah havde det fint nu, fordi det var sådan det var, eller om det bare var for at berolige mig.

Det finder jeg ud af om nogle timer, når de kommer hjem. Åh, hvor jeg glæder mig til at få min datter hjem og holde om hende. Send hende gerne helende tanker.

Når den slags ting sker, bliver så meget så utroligt betydningsløst. Det, der ellers føles stort og kan bekymre en, bliver pludselig let som fjer, og man kan næsten ikke huske, at det overhovedet findes. Det er mærkeligt.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.