TANDBØRSTNING – OG DEN SLAGS

For nyligt stillede Jette det her spørgsmål her på bloggen: Hvad kan man gøre, når ens 2½ årige søn synes han skal lege fangeleg, når jeg siger at han skal komme hen til mig og få børstet tænder/have overtøj på osv. Jeg ved ikke om jeg skal blive ved med at sige han skal komme hen til mig eller om jeg skal ignorere ham til han kommer (for ikke at give opmærksomhed til den mindre gode opførsel).

Godt spørgsmål.

I alle mulige situationer er det helt fint at pjatte på børnenes præmisser og sammen med dem gøre livet til en leg. Men når du ikke har lyst til at lege mere og fx vil i gang med at få børstet tænderne, er det sådan det er. Barnet synes ofte, det vi synes er vigtigt, er det kedeligste i verden, så vi må være meget tydelige.

Ofte kræver det, at vi dropper de mange ord og i stedet bruger kroppen. Altså – få dit barn sat op på skødet, og hvis han skriger i vilden sky over at fangelegen er slut, så vær forstående overfor det. Sig helt konkret, at du godt forstår, det er irriterende, at legen stoppede. Men sådan er det. Ikke en masse flere ord.

Og så er det faktisk også muligt at gøre tandbørstning til noget, der ikke er så slemt. Syng fx. Beatles’ Shake it up Baby – der hvor de skriger Ah-Ah-Ah… Det virker ret godt, når barnet skal gabe højt. Og så er der her et par minutter, hvor du ikke kan andet end at se dit skønne barn ind i øjnene. Sig til, Jette, hvis ikke det er nogen hjælp overhovedet. – Vigtigt er det, at du dropper de mange ord, for det er alt for abstrakt for et lille barn at forholde sig til.