Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.
TALE ‘MED’ ELLER ‘TIL’ NOGEN
Hannah fortalte en spændende ting forleden. Hun sagde – og jeg citerer: (Selvom jeg ikke kan huske hendes ord helt præcist)
“Når skolelærerne taler med os elever, så behøver vi ikke række fingeren op. Så snakker vi hyggeligt sammen. For ligesom i en almindelig samtale bryder man jo ikke bare ind, men venter på den anden har talt ud. Men når de så taler til os, så er det ikke en almindelig samtale, og så vil mange jo gerne svare på en gang, og så er man nødt til at række fingeren op.”
Selvfølgelig kan man sige ‘hver ting til sin tid’. Men jeg drømmer alligevel om, at børnenes tid i skolen mere og mere vil blive tid, hvor de bliver talt med og ikke til.
I forbindelse med min ph.d. har jeg også talt med andre børn og en lærer var også inde på det – på det befriende herlige i at tale med hinanden, i stedet for at de voksne taler til børnene.
Selvom vores børn ikke skal række fingeren oppe, når de er hjemme, tror jeg, vi forældre også skal være opmærksomme på den forskel, der skabes i relationen, når man gør det ene eller det andet.