Ingen særlige pointer til os forældre i dette indlæg. Bare noget, jeg synes er så sødt og rørende…
Rebekka er – som en del andre 11-årige piger – stor fan af Christopher. Se bare her.
Da hans nye album udkom, var hun i Fona på Strøget og få hans autograf:
De talte lidt sammen – og glad blev hun – da samtalen kom med i den sidste udsendelse på DR3 af Jeg er Christopher.
Som jeg nævnte i sidste indlæg, var hun til koncert med idolet sammen med sin kusine. Det var flere uger efter samtalen i Fona. Efter koncerten gav den pæne unge mand igen autografer, og da det bliver Rebekkas tur, siger han søreme: “Så mødes vi igen!” Hvor stort er det lige for et pigehjerte – og imponerende af ham. Hun har været totalt ovenpå lige siden, og man kan ikke andet end at være meget glad på hendes vegne.
Én kommentar
Åh det må have været et STORT øjeblik for hende, det kan jeg levende sætte mig ind i.
Sikke din datter ligner dig (af udseende), Louise!
KH Helle