Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer. -
RSS
SUTTEN
Vi er lige kommet hjem fra sommerfest i Hannahs nye klub. Glade børn og voksne med masser af overskud til hinanden.
Men ved siden af os sad en pige på ca. 1 år. Så snart hendes mor og far havde skoddet en cigaret, tændte de en ny. Mens pigen blev tilbudt sutteflaske med sodavand i, slik og småkager. En af deres venner havde drukket sig fuld. Han sad stille og roligt og røg, men skulle indimellem holde godt fast i bordet for ikke at dratte ned af bænken.
Han opfandt en leg med den lille pige. Han tog hendes sut i munden, hun grinte og tog sutten i sin egen mund, hvorefter han igen tog den i munden. Altså ikke der, hvor ‘håndtaget’ sidder, men selve sutten ind i sin mund. Han blev så begejstret for den sut, at han på et tidspunkt lod den forsvinde helt ind i sin store mund. Hvorefter han lidt efter fiskede den ud og gav den tilbage til pigen igen. Nogle gange faldt den på jorden, men ‘sut-i-mund-legen’ fortsatte bare.
Pigen sad imens hos moren, der blot lod legen finde sted.
Er der noget at sige til, at nogle børn opfører sig grænseoverskridende eller upassende? Skal vi møde de børn med forståelse og et ønske om at lære dem nye samværsformer eller med bebrejdelser og skældud?
Der er altid en god grund til alting.