STRAF ELLER NATURLIGE KONSEKVENSER

Den første fri-eftermiddag i 10 dage. Årh, hvor jeg nyder det. Sidder lige nu på Max, som ejes af efterkommeren af den mand, der opfandt belgiske vafler for ca. 150 år siden.

Her er så fint, og se, hvor det ser lækkert ud:

Mere om veldokumenteret viden, der er vigtig for os forældre. I dag handler det om naturlige konsekvenser.

Det udfordrer de fleste forældre, når vores børn ikke følger ‘reglerne’. Det er ofte svært at finde ud af, hvordan vi hjælper med til, at ungerne socialiseres, så de lærer at tage hensyn til omgivelserne, uden at vi krænker dem og deres behov.

Her viser al mulig forskning, at naturlige konsekvenser er at foretrække fremfor straf. Det betyder i praksis, at hvis det er ved at være puttetid, og du fortæller, at dit barn skal have børstet tænder, så kan scenarierne fx se sådan her ud. (Med mindre dit barn selvfølgelig springer motiveret hen til tandbørsten):

1: Du siger: “Når ikke du vil børste tænder, så kan du lige tro, at der heller ikke bliver noget med at lege med … i morgen. Det dropper vi.” Eller “Du risikerer, at få en masse huller i tænderne, men så kan du lære det, kan du.” At legeaftalen næste dag droppes, har på ingen måde nogen naturlig sammenhæng med tandbørstning, så det gør barnet utrygt, fordi der ingen logik er i det, mor eller far siger. Og det med hullerne – vi må give vores børn mulighed for at træffe et valg, de er kompetente til. Dvs. noget de kan overskue. Alt andet er ikke rimeligt.

2: Du siger: “Når du ikke ville børste tænder, så har vi brugt så lang tid på alt det snak, at der ikke bliver tid til at læse historie.“

Det sidste er en naturlig konsekvens. Det er ikke en straf, men en realitet. Barnet vil måske græde. Ja, det er da klart, men din udmelding er ikke forkert, for det lærer barnet en vigtig lektie om sammenhænge i livet. Du kan oprigtigt forstående sige “Øv ja, det var også træls. Men vi skal nok få læst mange andre gange.” Hvis du synes, det er synd for dit barn her, gør du det meget sværere for barnet at bære livets realiteter. Indimellem gør noget ondt, og det er altså helt okay. Giv ikke efter pga. gråden, for det er i den grad en bjørnetjeneste. De fleste andre, barnet møder, vil ikke give efter, men blot blive irriteret over, at barnet virker så forkælet.

Hvis dit barn nu siger: “Århhh, bare en lille-bitte historie“. Så kan det jo sådan set godt være, der er tid til det. Og så er der for mig at se ingen problemer i at sige “Ja, vi har da faktisk tid til et par sider i bogen.” Og så læs de sider, som du beslutter.

Vi skal gøre det, der er i overensstemmelse med virkeligheden. For vores samvær med vores børn, handler jo ikke om, at de eller vi skal lide. Vi skal have det godt – både børn og voksne skal have en hverdag, alle trives med. Så hvis der er tid til historie, hvorfor søren så ikke have den rare stund sammen.

Jeg synes, tanken om naturlige konsekvenser er et rigtig godt pejlemærke i mange af de dilemmaer, vi ofte står i som forældre. Og det betyder ikke, at alt så bliver hyggelig idyl, for sådan er virkeligheden bare ikke. Men meget bliver mindre frustrerende for os, fordi vi slipper for en masse tvivl. Og dermed bliver det også langt mere trygt for vores børn. Og jeg vil garantere, at dine børn er så kvikke, at de blot få gange skal opleve naturlige konsekvenser af noget, førend det fører til, at de fx går i gang med tandbørstningen uden en masse brok.