Hvorfor ser vores støvsuger ikke sådan ud?
I går udspandt der sig følgende dialog mellem Hannah og mig:
Moren: Vær sød lige at Støvsuge stuen. Der ser herrens ud, og jeg skal lave mad.
Hannah: Hvis jeg støvsuger hele huset, får jeg så 10 kr.?
Moren. Hvis du har brug for 10 kr., får du dem, bare fordi du har behov, men ikke fordi du støvsuger. Jeg vil ikke give dig penge for at hjælpe til.
Hannah: Eihh.
Hun går i gang med at støvsuge. Og fortsætter fra stuen ud i køkkenet, hvor jeg står. Jeg smiler stort og siger:
Se, hvor lykkelig jeg ser ud, er det ikke alle pengene værd?
Hannah: Moar – får jeg ikke noget, hvis jeg støvsuger det hele?
Moren: Jeg bliver lykkelig, hvis du gider gøre det, men jeg er det også allerede, fordi du støvsugede stuen. Så du bestemmer selv, men du får ingen penge for det.
Hun arbejder videre. Og jeg er forbavset og taknemmelig over, at hun rent faktisk ordner gulvet i hele huset. Jeg ved dog ikke helt, hvad jeg skal tænke, da hun når til Rebekkas værelse og jeg hører dem lave en aftale. – Rebekka giver Hannah 10 kr. for både at støvsuge og rydde rigtigt fint op på hendes værelse! Jeg blandede mig ikke, for det måtte være deres sag.
Måske er det et forkert princip, men jeg er håbløs stædig i forhold til at give mine børn penge for at hjælpe til. Jeg synes, hjemmet er vores fælles ansvar, og alle må yde det, de kan, for at tingene fungerer. Og nøjes med den glæde, der er i, at arbejdet bliver gjort – og de andre bliver glade. Hvis du har nogle gode argumenter for at gøre det anderledes, så kom endelig med dem. For jeg vil ikke være stædig omkring en fiks idé.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Én kommentar
Som alenemor kan lommepenge være et issue. Jeg har derfor en kombination.
Jeg bruger en afkrydsningsliste, hvor sønnike på 7 kan krydse af for hver gang han går ud med skrald fx. Det udløser 1 kr.
Går han ud med aviserne i containeren udløser det en værdi på 5 kr.
Stille og roligt udfylder han listen, hver gang han gør noget af det som er “hans”.
Dette betydet, at når vi fx er ude og handle og han ser en ting han gerne vil have, kan han bruge penge fra listen – dvs jeg lægger ud og bagefter streger vi krydser ud på listen sammen.
Jeg har gjort det samme med mine nu 20 og 22 årlige børn og begge har lært et fornuftigt forhold til penge, at man ikke bare kan få og få, men st det kræver arbejde først.
Når det et sagt, vil jeg skynde mig at tilføje, at børnene altid har været søde/er søde til at hjælpe til på almindelig vis, når de bliver spurgt.