Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer. -
RSS
SMS’ER OG PANDEKAGER
Rebekka stod og bagte pandekager i går og havde gang i flere pander. Da hun skulle til at vende en af pandekagerne, bippede hendes mobil, fordi en af veninderne havde skrevet til hende. Hun stod med spatlen i den ene hånd, og tog nu mobilen op med den anden hånd, men kunne vist godt se, opgaven var ret umulig. Så hun lagde heldigvis telefonen igen, mens pandekagevendingen stod på.
Jeg sagde, at det da var godt, hun lagde mobilen fra sig igen, for det er næsten aldrig nødvendigt at reagere lige med det samme, når den bipper. Så fortalte hun, at hun engang havde haft et mareridt, hvor en stemme havde råbt noget a’la: “JEG TÆLLER NED, OG HVIS DU IKKE HAR SVARET PÅ SMS’EN INDEN 10 SEK., ER DET UDE MED DIG.”
Midt i pandekagebageriet gik det op for mig, at det – som med så meget andet – ikke giver sig selv, at vores børn bare kan regne ud, hvordan de skal navigere bedst rundt i hverdagen. Så de undgår stress og kan bevare roen. Hvis ikke vi både med ord og handling, viser dem, at ‘hver ting til sin tid’, så er det så let for dem at blive ydre-styret. Altså reagere blindt på alle de mange impulser udefra. I stedet for at være indre-styret, hvor man bevidst vælger, hvornår det er tid til hvad. Fx at det ikke er tid til at besvare en sms, mens man vender pandekager. Eller når man snakker med sine børn:-)