SKAM OG FORSTÅELSE

Jeg elsker Disney’s verden, og sådan har det været, siden jeg var helt lille.

Jeg havde et par lysegule shorts med Minnie Mouse, og dem tog jeg på, da jeg startede til håndbold i 3. klasse. De var trukket godt op om maven, og jeg husker ydmygelsen. Da jeg første gang trådte ind i den store sportshal, og der sad nogle piger fra de større klasser og nedladende sagde “Det er nogle pæne underbukser, du har på, Louise.” Kombinationen af Minnie Mouse-shorts, der var trukket op på maven og så sådan nogle mormorunderbukser, der gik ned på låret, gjorde altså, at der var frit udsyn til underbukserne. Jeg glemmer aldrig skammen, da pigerne gjorde mig opmærksom på det på den sårende måde.

Når vi skammer os, bliver vi mindre. Derfor fortæller vi sjældent andre om det, vi skammer os over, for det er ikke rart at føle sig lille. Mindre end man i virkeligheden er. Selv vores forældre, kan det være virkelig svært at fortælle det, der er forbundet med en følelse af skam. Måske netop vores forældre. Fordi vi tit bliver set på med et blik, vi ikke vil svigte.

Jeg fik en sportstaske i min yndlingsfarve turkis med Mickey Mouse af min farmor, men jeg ville aldrig bruge den. Jeg kan ikke se nogen anden grund, end at det må have været ydmygelsen i sportshallen med Minnie-shortsene.
Hvis mine forældre spurgte mig, hvorfor søren jeg dog ikke brugte en taske i min yndlingsfarve med mit yndlingsmotiv, var det umuligt at komme med en fornuftig forklaring. Fordi følelsen af skam sad bare i mig, uden jeg bevidst kunne identificere den og slet ikke sætte ord på den.

Jeg tænker, det er en vigtig erkendelse ift. vores børn. At når de – og for så vidt også os selv – har en modstand mod et eller andet, så er der altid en god grund. Også selvom den ikke lige er til at få øje på. Vi må bare stole på, at sådan er det. Så bliver vores blik nemlig fyldt med forståelse i stedet for bebrejdelser. Og det bliver nemmere for børnene at komme videre.
– Husk, det ikke betyder, at vi ikke må insistere på, at noget skal være på en bestemt måde – fx at den taske altså skal bruges – de skal bare ikke bebrejdes for at have de følelser, de har.


Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Skrevet d. 18. april 2013 kl. 10:16 | Permalink

    SÅ rigtigt.

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.