“Det har været sjovt, og vi har ikke set Louise blive sur, og hun er den eneste af alle de lærere, som ikke er blevet sur og det hjælper også meget. Jeg har hørt mere efter i de 10 uger, jeg har været her, end de 10 år jeg har gået i folkeskolen.“
Sådan skrev Nihat, da jeg havde været hans dansklærer på smedeuddannelsen. Jeg ville ikke skælde en eneste af de 18-25-årige elever ud, der ofte sad og hang henover bordet, der spillede World of Warcraft, så på porno og sms’ede – ikke bare i pauserne, men også når timerne begyndte. Jeg ville ikke, og det lykkes også.
Oplevelsen af hvor meget det betød for de smedelærlinge ikke at blive skældt ud, var så ubeskrivelig rørende, at jeg i årene efter, da jeg tog arbejde i folkeskolen og på en friskole fastholdt idealet. Smedelærlingene var for 7 søren gået op til eksamen og havde alle fået højere karakterer end nogen elever før dem, og censor havde aldrig oplevet elever med så høj en refleksionsevne. Deres selvværd var nemlig øget, og man skal tro på sit eget værd for at kunne holde ud at mærke sig selv, og på den måde kunne forholde sig til verden omkring sig – for at kunne reflektere.
Som lærer af de hundredevis af børn jeg kom til at undervise, lykkedes det ikke altid at bevare roen og en positiv indstilling til hver eneste elev – jeg var nogle gange træt, stresset, selvoptaget osv. Men jeg indså, at hvis jeg sørgede for at have overskuddet i orden, var det altid muligt at møde ethvert barn og ungt menneske med respekt og venlighed. Og det kunne altid svare sig at gøre det. Det gælder for elever såvel som for vores egne børn. (Og når vi ikke kan – så op på hesten igen med et tilgivende blik på sine kiksere.)
PS: Husk det er sidste chance i dag, hvor du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvis du vil have hele kavalkaden af 3 nyhedsbreve om hvad du kan gøre, når hverdagen med dine børn brænder på rent følelsesmæssigt.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
6 kommentarer
sejt
Det var sådan jeg stræbte efter at være sammen med børnene, da jeg arbejdede som lærer i indskolingen og mellemtrinnet. Det resulterede i en god klasse med godt sammenhold, gode læseresultater langt over kommunens gennemsnit. Børn med stort selvværd og tillid til, at alting er en proces, der går fremad.
Jeg husker en særlig situation med en dreng i 2. klasse, der var kommet fra en anden skole, hvor han havde været meget udadreagerende og som havde meget dårlige resultater rent fagligt.
Jeg skulle evaluere hans læseprøve og han kom ud til mig med bøjet hoved og tydeligt nervøs. Da jeg tegnede en værktøjskasse, hvori jeg fyldte alle de læseredskaber, jeg kunne se han havde, og de redskaber han kunne tage fat på efterfølgende udenfor kassen, lyste han op og gik derfra med et smil.
Derefter kunne han se de muligheder han havde frem for alt det, han ikke kunne. Han havde fået sat ord på noget godt i ham.
Det var naturligvis ikke en hurtig løsning på hans udfordringer, men en proces der over et års tid gjorde, at han blev glad for at gå i skole, fik gode venner og også en familie, der absolut kom til at trives bedre.
God dag
Skældud har aldrig nogensinde ført noget godt med sig, og titusind point til dig, fordi du kan lade være med at falde i skældud-fælden. Jeg synes, det er meget svært! Nøglen er, som du skriver, overskud. Men hvad hulan gør man så, når det er januar og sygdom på tusinde uge og graviditetstræthed og arbejdsstress og… altså der er sgu ikke så meget overskud. Bare en kort lunte og en træls viden om, at ens små-skældud er noget rigtigt lårrt.
Kære Carportognoia,
Jeg kan ikke forstå, hvordan skældud hænger sammen med overskud eller ej. Kan man ikke tale pænt, fordi man er træt?
Vi skælder da ikke chefen, kollegaen, grønthandleren eller cykelsmeden ud, når vi er trætte, for det slipper vi ikke godt fra!
Er det fordi børnene er forsvarsløse væsener? Det håber jeg sandelig ikke.
Forsøg at være i harmoni i alle situationer og tal pænt og forsøg at forstå børnene.
Til Louises far.
Der blev jeg altså lige lidt harm på Carportognoias vegne. Det er altså et irriterende svar til en, der hænger fast i fingerspidserne for at komme igennem en træls periode. Selvfølgelig hænger skældud og overskud sammen. Jeg skælder måske ikke ud på alle omkring mig, når jeg er træt, men jeg behandler dem i hvert fald ikke så pænt, som jeg kunne, hvis jeg havde været i overskud. Og det samme gælder altså hvis mit barn er genstridigt og nægter at høre efter. Så kan jeg altså bare ikke sætte mig ned og være rummelig i evigheder, og slet ikke hvis jeg er i underskud. Og det har ikke en dyt at gøre med, om børn er forsvarsløse væsener. Der er bare situationer, hvor det hele ikke kan være så pokkers pænt og harmonisk.
Kære Gisp,
Der fik jeg da vist lige trådt på en ligtorn.
Det er bestemt trist for mennesker, når de er i underskud, men skal det virkelig gå ud over børn?
Jeg har det lidt skidt i dag, så jeg tror lige jeg vil banke hunden!