SKÆLDUD #2

Carportognoia – bloggeren med det vilde navn og den virkeligt morsomme blog – skrev i går en kommentar til mit indlæg om, hvor meget det betyder for børn og unge ikke at blive skældt ud. Hun skrev hvad 7 søren man gør, når man ved at ens små-skældud er noget rigtigt lårrt, men ens overskud er en by i Rusland.

Det er et virkelig godt spørgsmål. Det rammer hovedet på sømmet i den moderne børnefamilies hverdag. – Vi ved så meget om, alt det gode, vi kan gøre for vores børn, men vi er så pressede – særligt med småbørn, hvor søvn ofte ikke er noget, der slet gives ved dørene – at vi slet ikke synes, vi kan realisere de mange gode intentioner i hverdagen, der bare brænder på.

DET KAN VORES BØRN GODT HÅNDTERE. Ingen af os formår at gøre livet til ren og skær søde smil, liflig latter og hyggelig hygge. Sådan er hverdagen bare ikke. Og jo færre forventninger du har, jo mindre skuffet bliver du. Vores børn lærer en hel masse om at håndtere livet ved, at vi er dem, vi er – ingen perfekte idealer, som de skal bebrejde sig selv for ikke at kunne leve op til. Mandela skriver et sted, at en helgen er en synder, som forsøger at gøre sit bedste. Ingen af os kan andet end at gøre vores bedste. Og virkelig øve os på at bære over med os selv, når vi ikke synes, vi lykkes. Jo mere vi kan bære over med os selv, jo mere rummelige bliver vi for dem omkring os.

Jeg er så overbevist om, at skældud kan være med til at fjerne børn fra sig selv og deres naturlige tilgang til tilværelsen, samtidig med det kan blæse deres selvværd bort. Men hvis du er en voksen, der har intentionen om ikke at skælde ud, men selvfølgelig kommer til at gøre det indimellem, fordi vi ikke kan lukke så meget andet en l… ud, når vi er udmattede, så tag det bare helt roligt. For med den intention skaber du en grundlæggende atmosfære af varme og kærlighed – og det er den, barnet uden tvivl kan mærke. Den virkeligt skidte skældud er den, hvor vi voksne synes som det naturligste i verden, at barnet da fortjener det, og at vi selvfølgelig er i vores gode ret til at skælde og smælde.

Når jeg er nede i en bølgedal, synes jeg vitterligt, at jeg er i min gode ret til at skælde mine børn ud. Men så kan jeg heldigvis råde bod på det meste såmænd bare ved at sige oprigtigt undskyld bagefter. Vise mine børn, at ansvaret slet ikke var deres, men at det bare var mig, der var totalt udmattet. Den situation er i sig selv meget lærerig for et barn.

Sidst men ikke mindst. Fordi vi kan se, at evnen til at mærke vores børn og skælde dem mindre ud, går gennem overskud, så er det bare så vigtigt, at vi så vidt muligt skaber de stunder i hverdagen, hvor vi kan lade batterierne op. Om ikke andet så bare et øjeblik. Det er vores ansvar alene at skabe de stunder – bliv evt. inspireret her, hvor jeg giver ideer til en masse ‘yndlingsøjeblikke’. Min workshop d. 2 april kommer netop til at handle om, hvordan vi endnu lettere i hverdagen kan bygge bro mellem alt det gode vi vil for vores børn, og så alt det vi rent faktisk får gjort.