I morges kom jeg til at tænke på alle de gange, da pigerne var små, og jeg bad Hannah sige undskyld til Rebekka. Hvis hun havde gjort noget virkelig strengt, og hvis Rebekka virkelig var ked af det.
Det var dengang jeg læste filosofi, ikke havde ikke den fjerneste erfaring med børn, men pludselig selv stod med to stk. som 23-årig.
Det slog mig i morges, at jeg dengang vist aldrig forklarede Hannah, hvorfor det var en god idé at sige undskyld. Jeg krævede det bare. Jeg fortalte hende ikke, at undskyld ville få Rebekka til at forstå, at det ikke var med vilje. Eller at det måske var med vilje lige dér, men nu fortryder jeg.
Hvis jeg havde forklaret Hannah det, ville jeg også have set, at det ikke gav mening at afkræve en undskyldning med det samme. For den er da håbløs uoprigtig, så længe det kære barn stadig var i sine følelsers vold og mente, at det faktisk var på sin plads, at Rebekka fik en på kassen.
- I bagklogskabens lys ville jeg altså på en enkel måde havde forklaret Hannah fidusen ved at sige undskyld.
- Når diverse uheld skete, ville jeg trøste Rebekka og lade Hannah få fred. Evt. sige at jeg forstod, at alt var så svært lige nu.
- Og når der så kom ro på, ville jeg minde hende om det smarte lille ord.
Hvis hun da ikke allerede selv havde brugt det. Den mulighed fratog jeg hende nemlig dengang, når jeg altid kom hende i forkøbet og krævede undskyldningen. Nu er jeg blevet bedre til vente. (Indimellem i hvert fald.) Til at trække vejret i bund. Og undskyldningen kommer nu af sig selv. På det tidspunkt hvor den er oprigtig – og derfor giver mening.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
2 kommentarer
Og det er jo ikke kun børnene, der skal sige undskyld eller trække i land eller skifte mening – det gælder også os voksne. Undskyld er et lille ord, der kan rumme en masse, når ikke det bliver sagt, fordi man skal, men fordi man kender dets betydning og dermed mener det.
Klem
Ja “undskyld” er et vidunderligt ord, der heldigvis oftest fører til tilgivelse fra modtageren.
Jeg har selv – pudsigt nok – sendt en undskyldning i dag til en på facebook. Jeg blev for grov. Jeg ville prøve at flytte en person fra smalltalk til noget med mere indhold, men det mislykkedes totalt. Hvem er jeg, der tror, at jeg har lov at flytte andre mennesker!