SIDSTE UDKALD

HUSK, det er senest i dag ved midnatstid, at du skal skrive et par ord – først og fremmest om hvor gamle dine børn er, så jeg kan have det i baghovedet, når jeg skriver mine indlæg. Hvis du gør det, er du nemlig med i lodtrækningen om den dejligste øko-chokolade og om den vidunderlige højtlæsningsbog Kærlighed – Hvad er det? Hvis dine børn er blevet for store til højtlæsning, så få fingrene i bogen for at kunne glæde et andet yngre barn. For den er så fin, så fin.

Hør nogle skønne ord fra en af de andre af Eva Matjekas bøger, nemlig Hvad har givet rosen duft?

Lette fnug i tusindtal
daler fra den tunge sky,
funklende som af krystal
stjerner fra en paraply!
Ikke to er ens – hvordan
bli’r de alle så til vand?

Tror du også, far og mor,
du og jeg og storebror,
alle dem i andre lande
og måske kusine Hanne,
kommer her på kryds og tværs
fra det samme univers
og som snefnug i det fri
er det samme indeni?

Til jer, der har lagt kommentarer på bloggen. Tusind, tusind tak. Hold op, hvor er jeg blevet rørt over jeres søde ord, og vil gøre mit allerbedste for at kunne leve op til det hele fremover. Jeg er dybt taknemmelig over at have mulighed for at bidrage med noget positivt til jeres og jeres børns hverdag.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Agnete
    Skrevet d. 2. september 2011 kl. 15:28 | Permalink

    Jeg er 37, mor til en pige på 3, biolog og ph.d. studerende og lever som mange andre, et liv med fart på. Jeg læser med, fordi du inspirerer mig til at huske at erkende mit og min mands ansvar som forældre – jeg bliver mindet om, at der altid er en bagvedliggende årsag når min datter f.eks. smider sig på gulvet i raseri, og at hun har brug for bevidste og ansvarlige voksne til at guide sig. Tak for det.

    Situationer hvor jeg bliver mest usikker som forælder, er der hvor jeg skal råde min datter i sociale forhold. Det kan være, hvordan jeg/hun skal håndtere en situation hvor hun og en veninde vil have den samme dukke/bil/cykel etc. I mit eget liv, er jeg vant til at give mig, fordi jeg ikke bryder mig om konflikter, men jeg vil meget nødigt give det videre til min datter altid at resignere. Jeg vil meget gerne kunne lære hende at sige fra og stå op for sig selv uden at blive tromlende og egoistisk.

    Kh, A.

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.