SELVVÆRD #4

Der kommer mere og mere forskning, der dokumenterer det, forældre altid har vidst: At når deres barn bliver født, er det et særegent lille væsen med unikke karakteristika. Det er ikke en tom tavle, som der først bliver skrevet på, mens barnet vokser op.

Det betyder også, at du som forælder aldrig kan bære det fulde ansvar for dit barns væsen og opførsel. For dit barn er noget i sig selv. Derfor kan søskendepar være blevet mødt på helt samme måde af deres forældre, men den ene udvikler et højt selvværd og den anden et lavt.

Samværet med vores børn betyder utroligt meget for børnenes udvikling, men det betyder ikke alt. Den erkendelse kan fjerne noget skyldfølelse, der ellers ville tynge dig og tære på dit overskud, hvis dit barn har det svært med sig selv. Dit barn er noget i sig selv. Hvis du husker på det, kan du lettere gøre alt det gode, som dit barns selvværd vokser af.

Når ikke du går rundt med skyldfølelse og for mange bekymringer, kan du også bedre vise dit barn, at du holder af dig selv. Udstråle en grundlæggende selvrespekt. Og dét er af betydning for dit barns selvværd. At du giver ‘live-demonstrationer’ af, at det er vigtigt:

• at være god ved sig selv
• at tilgive sig selv
• at tale pænt om sig selv
• at holde af sig selv, selvom man begår fejl

Prøv med andre ord at øve dig på at elske dig selv. Så du giver det videre til dit barn. For hvis vi mangler kærlighed indeni, så higer og søger vi udenfor os selv for at fylde det tomme bæger. Vi bliver hunde efter anerkendelse, ros m.m. og alt sammen handler det om at lave en bevægelse fra omverden tilbage til os selv, fordi vi mangler noget.

Holder vi derimod af os selv, er vores bæger fyldt op, og bevægelsen kan nu gå fra os ud mod omverden, som vi givende kan møde med kærlighed.