Jeg er så heldig, at en læser af min blog – nemlig Anja med den utroligt inspirerende, livskloge og finurlige blog it’s a palace – en dag opfordrede mig til at blogge om et emne. Anja skrev i en mail:
“Jeg skriver til dig fordi jeg vil høre dig om du har nogle tips til hvordan man øger selvværdet hos børn. Det er klart at det er noget der skal opbygges gennem længere tid i samværet med dem, men måske har du nogle helt konkrete øvelser og idéer til hvordan får dem til at se mere positivt på sig selv og deres egen kunnen?“
Det er et af mine yndlingsemner – selvværd. Så siden Anjas mail har jeg glædet mig til at dele mine tanker og oplevelser med jer alle. Om hvordan vi rent praktisk i hverdagen øger vores børns oplevelse, af at de har en værdi – bare fordi de ér. Fordi de lever. Fordi de eksisterer i den store verden.
Så hermed er dagsordenen sat for det næste stykke tid her på holdaf-bloggen: Det kommer til at handle om, hvordan vi styrker vores børns selvværd.
Vi kan starte med at give de kære unger et kram eller sige, vi elsker dem. Uden nogen anledning. Bare fordi de ér.
2 kommentarer
Det vil jeg glæde mig rigtig meget til at høre om! Det er et problem jeg synes jeg som terapeut igen og igen løber ind i – at klienterne simpelthen har så meget selvhad og ja – selvværd. Det er uendeligt pinefuldt for dem og giver en stor følelse af magtesløshed for én der arbejder med dem, ikke at kunne give dem den nødvendige tro på at de er noget værd. At de er meget værd! Håber jeg måske kan få lidt inspiration af dine fremtidige indlæg, til hvordan man kan hjælpe mine klienter til lidt ekstra selvværd.
Tusind tak Louise. Hvor er jeg glad for at du tager emnet op. Selvom jeg virkelig synes min søn har et sundt billede af sig selv, så er det et af de emner jeg selv har moslet med i mit liv at jeg tænker at ekstra ekstra fif til ungerne kun kan være godt. For uanset hvor god min søn er til at være sig selv, så vil de altid være små (eller store
) spejle af os. Så jo mere jeg arbejder med mig selv jo mere vil jeg også gerne være i stand til at lappe de huller min søn har spejlet fra mig, så han netop kan blive mere og mere hel.
Tusind tak igen!
Kh Anja