SE!

Har du set en hund, der får skældud? Halen går ind mellem benene, hovedet sænkes, og det er som om, den forsøger at lukke sig sammen om sig selv og helst helt forsvinde, hvis det var muligt.

Når vi går tur med Manna – vores uldtot af en hund – er det mere end en fryd at se, hvad der sker, når vi roser hende. Når hun mærker, at vi fx er begejstret for, at hun kommer, når vi kalder. Hun løfter hovedet, bevæger hele kroppen som en smilende slange og får fornyet energi til at drøne afsted.

Sådan virker værdsættelse. Når vi værdsætter et andet levende væsen – hund som menneske – nærer vi glæde, livsmod, ydeevne og meget andet godt hos den anden.

I forhold til vores børn kræver det som ikke andet, end at vi ser på dem. For de er jo vidunderlige. Sig uden anden anledning end at de lever og er, at du elsker dem, og at du er helt vild glad for, at I lever sammen.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Skrevet d. 9. december 2011 kl. 15:27 | Permalink

    Jaaa det er så tydeligt at se på en hund når den bliver rost, vores hund spankulerer også kækt rundt når den har forstået hvad vi mente og vi roser den. Jeg siger tit tak til Tue fordi han valgte mig som mor, og tak fordi det lige var ham jeg fik. Han synes det er lidt fjollet, men putter sig altid glad indtil mig alligevel. Og tak igen igen til dig Louise med verdens bedste blog.

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.