SE PÅ DIT BARN – OG FÅ MÅSKE GRINEFLIP!

Jeg sagde go’nat til Hannah for 1 time siden og sagde også “Tak for en hyggelig eftermiddag og aften.” Ja, det var sjovt” svarede hum – “Du grinede rigtig meget. Jeg bliver så glad, når du griner.

Grunden til jeg grinede, var den simple, at jeg kiggede op under aftensmaden! Jeg opdager indimellem, at mine øjne er limet til tallerknen. Så minder jeg mig selv om, at jeg jo sådan set har en dejlig familie, jeg ikke har set hele dagen, så hvad med også at kigge lidt på dem.

Det gjorde jeg så her til aften. Og så Hannah med et kæmpe smil på læben tage den ene store pizzabid ind i munden efter den anden. “Hov hov” lød det formanende og kedeligt fra mig “Husk at synke hver bid, inden du tager en ny.

Så sagde Hannah, at det var så skønt bare at proppe munden fuld af pizza, og så lod hun som om, hun spiste en luftpizza i enorme bidder, og den brede kant satte sig på tværs i munden. Hun er vildt god til at imitere, og jeg begyndte at kluk-le. Jeg har vist været ret alvorlig i en del dage. Det virkede i hvert fald som om, min krop behøvede latteren, for jeg grinte mere og mere, mens pigerne så undrende til, og Rebekka mente, at så var det altså heller ikke sjovere.

Jeg kommer også til at grine nu. For det er det gode ved glæde. Åbner vi os for den, bliver den stærkere, og giver vi os endda hen til den, kommer der helt sikkert meget mere af den.

Vores børn er helt vildt sjove. Gør dig selv den tjeneste at huske at kigge på dem, inden du haster videre. Jeg bliver i hvert fald altid så glad, når jeg husker det.

– Her står Hannah og to hunde ude på ishavet forleden dag…

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.