Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer. -
RSS
SE KLART
“Der er udbredt usikkerhed omkring opdragelse i dag. ”Gør jeg det rigtige?” spørger mødrene, som om der kun findes én slags børn og én måde at gøre tingene på. Gør det, du spontant kan mærke, er dit barns behov, uden at barnet er den, der dikterer det. Derefter kan du regulere nogle ting frem og tilbage og sætte rammer.
Tro på dig selv, og vær klar over, at du er den voksne. Lyt til dit barn. Giv det plads til at være den, det er. Men du har ansvaret. Du ved rent faktisk bedst. Du skal tage det ansvar på dig, for hverken vuggestuen, børnehaven eller skolen kan eller skal klare det alene.
I min verden kan man opdrage på mange måder. Det kan gå godt, selvom man opdrager meget forskelligt. Man kan godt få gode børn ud af det. Der er ikke nogen facitliste i børneopdragelse. Der er nogle håndkneb, som man godt kan se på. Der er også situationer, hvor man kan sige, at hvis man går den vej, er der stor sandsynlighed for, at det går galt. Men derfra og til en facitliste – den findes altså ikke.“
Men det er ikke altid så let for: “Som forældre bliver man … indhentet af sine egne følelser. Man har så mange følelser og forventninger til sine børn på alle mulige måder, og det er ret belastende. De sidder i klemme, de følelser, og gør det svært at se klart.“
Det er derfor, jeg taler så meget for rolige stunder, hvor vi giver os tid til bare at være. Så vi kan mærke os selv. Så vi kan se klart, og handle i overensstemmelse med vores sande værdier og tilpasset vores barns særlige behov.
Vi kan fx starte med at stikke næsen i vejret, lukke øjnene og nyde den der forårssol, der faktisk skinner ret så gavmildt i disse dage. Så følelserne falder til ro, fordi vi bliver glade og giver slip på bekymringerne.
– En tidlig morgen ud af vores vindue forleden: