I to år stod Mikkel og jeg op på skift kl. 5 og kogte havregrød! Fra Hannah var 1 til hun var 3 var hun nemlig frisk som en fisk, mens det sådan set stadig var nat. Og nej. Det var ikke muligt bare at lade hende nusse rundt, mens vi selv blundede videre. Blev den der havregrød ikke serveret, blev barnet nemlig desperat.
Nogle børn er enormt påvirket af deres krop. De er så sensitive, så en fold i sokkerne nede i støvlen, et mærke i trøjen der kradser, en portion havregrød der ikke falder prompte, når øjnene er slået op kan få hele korthuset til at ramle. Det må vi som forældre acceptere – og indrette os efter. Det er jo ikke noget, børnene gør for at genere os. Ikke en strategi de har lagt for at drive deres forældre til vanvid med vilje.
Vi har indrettet os efter Hannahs letpåvirkelige krop, så jeg tænker ikke længere over det. Men kom pludselig i tanke om det i går, fordi vi åbenbart havde fået spist for meget råkost på det sidste! Hannahs humør var helt i bund, og det viste sig, at hun åbenbart var desperat efter at få noget andet end vores måltider, der var blevet tilberedt lidt for hurtigt, fordi det jo skulle passe ind i diverse julerier.
Til sidst faldt det mig ind at spørge hende om, hvad det egentlig var hun havde lyst til. (Er dine børn små, så må du bare gå efter din egen fornemmelse.)
Og 1 time efter stod jeg med min mor i røret, der guidede mig i at tilberede en stor, tyk øko-kylling. Jeg har nemlig været vegetar, siden jeg flyttede hjemmefra, så jeg har faktisk aldrig haft sådan et fjerkræ i ovnen. Men lykken bredte sig i Hannahs system, da hun fik det, hun åbenbart havde brug for.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
4 kommentarer
I amerika arbejder de med begrebet “Highly Sensitive” og Elaine Aaron har skrevet bogen “highly sensitive children”, der netop taler om børn, at nogle børne er mere sensitive end andre, og børne kan være det på forskellige måder (nogle kan mærke stropperne i blusen og andre ikke). Det behøver selvfølgelig ikke være tilfældet med din datter, Louise, men jeg har to børn, der er følsomme på hver deres måde. Og det er en gave at opdage det og respektere det. Tingene glider lige som lidt lettere.
Og hvor er Hannah en heldig pige at have forældre der lytter og anerkender hendes behov!
Kh Sanna
Godt at du skrev titlen på den meget interessante bog, Hanne. Jeg havde tænkt på det, men var kommet fra det igen.
Sikke en skøn side du har, vil nyde at lade mig inspirere derinde. Har først lige opdaget den nu.
Og tak i lige måde, Louise. Faldt over din side gennem Liselotte’s blog. Både hendes og din er lidt sammenfaldende med mine interesseområder. Glæder mig til at læse mere til dig!
.