Vi har været sammen med mine forældre i dag. Jeg har sovet for lidt i nat, og da det blev aften, var jeg træt. Pigerne hyggede sig gevaldigt og var bestemt ikke indstillede på at tage hjem.
Jeg gik hen til Rebekka og sagde: “Jeg bestemmer, at vi skal hjem nu.” Og hør hvad pigebarnet svarede:
“Hvorfor er det pludselig dig, der bestemmer?“
Ja, man kan da ikke beskylde ungdommen i dag for at regne andre end sig selv for autoriteter. Sætningen var så komisk, at vi alle måtte le højt. Men det blev mig, der pludselig bestemte, for ud af døren kom vi.
- Tidligere på dagen havde jeg hjulpet min far med at flette manen på hans skønne hingst, som skal til kåring i morgen. Se lige, hvor glad man bliver i låget af at være sammen med en hest igen, når man engang var en inkarneret ridepige: (Det er Hannah, der tog billedet, og det er min kære far, vi begge kigger over på:-)
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
2 kommentarer
Åh ja, hvorfor er det pludselig dig, der bestemmer? Blev altså også rigtig glad i låget af at se det billede. Gid jeg havde en flok heste at kigge til, når tid og lyst melder sig (på samme tid). Rigtig god weekend.
Ja sikke et vidunderligt foto, det blev jeg også glad i låget af. Tusind tak for det!
Min søn udfordrer også tit mig i forhold til hvem der bestemmer (nogen gange kommer jeg selv i tvivl), det er så skægt. Nogen gange. Andre gange gør det bare det hele lidt mere langsommeligt…