Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.
SÅ LEGEDE VI…
I går spillede pigerne kort med hinanden, og da Rebekka ikke rigtig gad mere, hørte jeg hende forhandle med Hannah om at blive ved lidt endnu, hvis Hannah vel at mærke ville lege med hende bagefter. Og ‘at lege’ er for Hannah og Rebekka sådan en rigtig leg, hvor man går ind i et andet univers og taler i datid “så sagde jeg.” Men Hannah sagde med ærgrelse i stemmen “Jamen, jeg kan jo ikke rigtig lege mere Rebekka. Jeg kan ikke finde ud af det længere.“
Sådan var det bare.
Nå, men noget senere, var der er alligevel et øjeblik, hvor Hannah til sin lillesøsters store fryd gik ind i en rolle. Hun ville være baby, og nu kommer pointen med det her blogindlæg. For hun sagde noget, jeg skyndte mig at skrive ned. For det siger rigtigt meget om vi menneskers relationer til hinanden. Hun sagde til Rebekka, der skulle være den voksne:
“Jeg kunne godt li’ dig, så jeg abede efter, hvad du gjorde.“
Før lærdom kommer en atmosfære af kærlighed. Vi er nødt til virkeligt at holde af nogen, før vi vover at lade dem være rollemodeller, vi kan ‘abe efter’. Og børnene kan ikke mærke deres kærlighed til os for alvor, når vi skælder og smælder. Derfor er råberiet nytteløst i længden. Åhh, hvor jeg vil prøve på at huske Hannahs ord, næste gang jeg er ved at gå ud af mit gode skind.
PS: Se lige det her billede, jeg tog forleden morgen på vej til arbejde. Verdenen er da ret smuk.