Jeg har lige holdt et møde med den fuldstændig fantastiske børneforsker Erik Sigsgaard, der i mange år har hjulpet børn og voksne med at have et dejligt liv sammen. Men mere om det – og om skældud – en af de nærmeste dage her på bloggen.
Efter mødet gik jeg over i Botanisk Have, hvor jeg sidder nu. Lige på den der bænk:
(Men indlægget er lagt ind senere, for jeg har ikke nogen net-forbindelse:-) Herinde er en lille café, hvor jeg købte en kop kaffe, og tænk, mens jeg betaler, siger ekspedienten: ”Hvor er det nogle flotte fregner, du har. De er så kønne i dit ansigt.” Jeg svarede: ”Tusind tak, hvor er det dejligt, at du siger det. Og hvor er det nogle glade øjne, du har. Det er rart at se.”
Vi smilede begge over hele 5-øren, fyldt op af glæde over de berigende få ord. For hvor kan uendelig lidt, gøre en stor forskel. Mit i forvejen gode humør, er steget utallige grader. Pga. sådan en sød og betænksom dame.
Som du måske husker, skrev jeg for lidt tid siden på en tema-serie om børn og det at høre efter. Der har været så meget på det sidste – bl.a. er min tid brugt flittigt på forskellige medier, som du kan se her. Så der mangler klart nogle indlæg om et emne, der er en af årsagerne til mange forældres frustrationer – når deres børn ikke hører efter.
De andre indlæg har handlet om:
- at vi er nødt til at spørge os selv om, hvornår det overhovedet er i orden, at vi kræver, at vores børn skal høre efter.
- at vi må huske at bruge så få ord som muligt.
- at vi må huske på, hvordan vi selv har det, når nogen beder os om noget, vi ikke gider.
I dag handler det om, hvor vigtigt det er at bringe dig og barnet på bølgelængde, hvis du skal have succes med at få et eller andet budskab igennem. Here we go:
Hvad tror du er mest attraktivt – en sjov leg eller mor/far, der fx minder en om, at man skal gå ud at tisse? For at få det-er-meget-vigtigt-at-du-lige-tisser-af-budskabet igennem, kræver det en åbning i barnet. Åbningen bliver skabt, hvis I kommer på bølgelængde med hinanden.
Idéer, der hjælper med til det, er fx:
- Smil, mens du taler, (for hvem gider at se på et surt ansigt, der tilmed siger en masse kedeligt?)
- Sig noget sjovt, der sørger for, at dit barn retter opmærksomheden imod dig (mere om det i morgen)
- Spørg om du må være med i legen i 5 min., men så skal I også afsted.
Men alt det her kræver overskud, og er det umuligt at finde det overskud frem i dig selv, så insistér blot så venligt som muligt på, at det, der nu skal ske, er vigtigt. – Men prøv ikke at bebrejde dit barn, at det ikke er særligt interesseret. (For husk, hvordan du selv har det, når du skal stoppe med noget, mens ”legen” er allerbedst. Fx når du læser et blogindlæg, og dit barn kalder på dig:-)
2 kommentarer
Tak fordi du minder mig om, at vi skal kommunikere mere på børnenes præmisser og deres niveau, end vores eget.
Jeg forsøger at være bevidst hver eneste dag i kommunikationen med min ældste, og nogle gange gør jeg noget andet og han reagerer anderledes, og så ved jeg, at jeg skal blive ved med at prøve. Det er super fedt!
Hvor er det dejligt at høre Anne Lotte. Og så godt, at du er bevidst om at lægge mærke til, når tingene lykkes godt. For i hverdagen er der brug for at have samlet på gode historier, sådan at vi kan trække dem op af hukommelseshatten, når vi skal til at bebrejde os selv over det, der ikke lykkes.