Pigerne og jeg har passet min venindes søn. Han er 2 år og ganske vidunderlig.
Vi gik ned til en å. En svane svømmede rundt og lidt derfra, lå mor-svanen på en stor rede og sov.
Pigerne og den kære dreng morede sig med at plukke mælkebøtter og kaste dem ud i vandet. Hannah sagde:
“Kan du finde nogle blomster til mig. Jeg kan ikke finde flere?” Drengen løb glad afsted og plukkede på livet løs. Tænk som 2-årig at kunne gøre nytte for en 10-årig. Det er stort.
Hannah fangede i sine ord det, der for mig at se er essensen i den positive pædagogik. (Bortset fra løgnen altså.) – At gøre det for et barn, der får det til at bruge sine ressourcer. Mærke sit værd som menneske – sin værdi i verden. Og på den måde få mod på meget mere.
Lige meget hvilken alder vores barn har, kan vi bidrage til, at de får oplevelsen af at formå en hel masse. Hvad end det er hjælp til at lukke armbåndet, skrive indkøbssedlen, hente posten, vande blomsten, hjælpe med at huske på en ting, finde vores sutsko, få os til at grine igen og igen osv.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Én kommentar
Sikke en smuk formuleret essens. Den tror jeg så lige, jeg (ubevidst) benyttede mig af i går, da jeg spurgte lillemanden om han ville grave hullerne til de små planter, jeg skulle sætte. Det ville han i den grad. Og resten af dagen hørte jeg ham stolt fortælle både far og nabobørnene, at han havde hjulpet til med at plante. Og det havde han bestemt. Kh Louise