SØSKENDEKONFLIKTER

I dag starter serien om nogle af de dilemmaer, forældre deler med mig, når jeg holder workshops rundt i landet. Og vi lægger ud med noget af det, der kan tære mest på forældres overskud, nemlig søskendekonflikter:

To brødre på 2 og 4 år. Lad os kalde lillebror Aksel og storebror Carl. Ofte hiver Aksel i Carls hår. Ikke bare et lille venskabeligt ryk, eller et ret hårdt ryk. Nej, lillebror Aksel hiver hele hårtotter ud af Carls hår, så han græder højt.

Forældrene har prøvet at råbe af Aksel, de har givet ham et dask over fingrene, når han gør det, og for tiden hiver de ham ned på gulvet i hans hår, så han kan mærke, hvor ondt sådan noget gør. Og de er dybt frustrerede, dybt frustrerede, for de ved, at intet af det er løsningen.

Men som forælder bliver man fuldstændig desperat, når ens barn påføres smerte – i dette tilfælde storebroren Carl – og man kan faktisk blive endnu mere desperat, hvis det er ens andet barn, der er årsag til smerten. Fordi man så samtidig skal se i øjnene, at man har et barn, der opfører sig totalt umuligt. Den kombi får en til at se rødt i stedet for klart.

Hvor hårdt det er, husker jeg godt fra dengang, pigerne var små, og Hannah slog Rebekka.

Min hjælp til forældrene var 3 råd:

  1. Når det sker, så lad Aksel være. Giv al jeres opmærksomhed til Carl og trøst ham. Aksel skal bestemt lære at ændre adfærd, men vi er ikke gode læremestre, når vi ser rødt. Fokuser derfor på at trøste Carl, hvormed Aksel også vil opdage, at han ikke får opmærksomhed gennem en voldelig adfærd. Men så snart Aksel gør det mindste, der er rart i forhold til Carl, så PØS på med ros og anerkendelse. Det skal virkelig kunne betale sig at opføre sig socialt og hensynsfuldt. Og vi viser dermed vejen i forhold til, hvad der er i orden, i stedet for at fokusere på hvad der er ikke er i orden. – Som underbevidstheden ikke husker noget af.


  2. Husk, selvom det måske synes umuligt, at der er en god grund til alting. Den grund skal findes, fordi det hjælper ikke at sætte hårdt mod hårdt, når det hele brænder på – og håret flyver omkring Carls hoved. Selvom man måske synes, at Aksel er nødt til lære på den hårde måde, at han bare ikke må skade sin storebror, så hjælper den strategi ikke, for det sker igen og igen.
    Hvis vi som forælder skal finde den gode grund, kan vi i rolige øjeblikke med overskud tale med vores barn om, hvordan vi mon bedst kan hjælpe, når barnet bliver så frustreret/vred/ked af det osv. (Lad være med at spørge, hvorfor barnet gør det, for det er så komplekst, at det ikke er til at svare på for et barn). Aksel har imidlertid ikke noget sprog endnu, så det er ikke nogen mulighed at spørge, hvordan vi bedst kan hjælpe.
    Derfor må al empati opbygges for at finde en løsning, og få hjælp til det af dit hjerte! Virkelig. Vær opmærksom på dit hjerte i forbindelse med, at du tænker på problemstillingen, for det øger din indfølingsevne så meget.


  3. Til workshoppen brugte jeg al min empati og intution på at fornemme, hvordan problemstillingen bedst kunne løses. Og det stod klart for mig, at det skyldtes den store frustration, der var forbundet med at være lillebror til en storebror, der i Aksels øjne kan alt, er så sej – og rigtigt ofte ikke gider at have noget med Aksel at gøre. Drengenes mor fik tårer i øjnene, da jeg sagde, at det formentlig var årsagen, for pludselig kunne hun se, hvor svært det var at være lillebror.
    Løsningen på det er derfor: I et roligt øjeblik, hvor du er fyldt med velvilje og kærlighed til Aksel, så sig ord a’la disse. ”Du er så glad for din storebror. Og jeg kan virkelig godt forstå, at det er irriterende, at han tit ikke gider at lege. Og så bliver du så vred og ked af det indeni. Aksel, kom hen til mig, når du får det sådan. For jeg elsker dig, og vil altid kramme dig. Husk det kære dreng.” På den måde står han ikke alene med sin frustration, og den vil ikke længere få så voldsomt et udtryk. Og samtidig viser du en anden vej, han kan gå, når han er ved at sprænges.

– Jeg håber, ordene kan hjælpe dig, der også oplever store konflikter imellem dine børn. Skriv endelig, hvis du har gode erfaringer, som kan inspirere andre.

I morgen vil det handle om stressede morgener, og børn der ikke vil stå op. Og jeg skriver om det trick, der har forvandlet de fleste morgener herhjemme fra kaos og konflikter til stunder med ro og hygge!

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.