Lige inden sommerferien bad jeg min 8. klasse om at udfolde sig poetisk. Og de var så gode til det. De skulle skrive en linie med ord, de helt selv valgte, folde papiret og sende det videre til sidekammeraten, som ikke kunne se, hvad der stod. Når der var kommet 3 linier på papiret, blev lyrikken læst højt, og det var en fornøjelse.
For hvor tit er det lige, at man møder så berigende ord som at ‘ud af sorgen vokser lykken’, at ‘mine kammerater pynter min hverdag og giver den mening’, og at ‘egern er hvide og elefanter er blå’?
Jeg har sagt det mange gange – den unge generation i dag er for sej. Vi kan lære så meget af dem, og fremtiden tegner lys og lovende. Det vælger jeg at tro på. Bedøm selv – her er 6 af digtene:
Glæde gør mig lykkelig
Mine kammerater pynter min hverdag og giver den mening
Jeg kigger mig selv i øjnene
Du er min verden, du er mit liv
En dør må lukkes, før en ny kan åbnes
Ud af sorgen vokser lykken.
Stormen raser udenfor, men indeni er der stille
Egern er hvide, og elefanter er blå
Rytmen går, ligesom mit hjerte slår
Kærligheden er så smuk
Det er stilheden inden stormen
Jeg spiser en is, mens jeg går tur ved stranden
Hvor er du nu?
Alle mennesker er gode til noget på hver deres måde
Der er ikke langt fra gråd til latter.
Fortryd aldrig noget, der fik dig til at smile
Sneen er skinnende hvid
Jeg elsker, når der er høj musik, men også bare når der helt stille.
3 kommentarer
Et nydelig dikt, og for noen flotte ungdommer!
Takk for en inspirerende hjemmeside, Louise
Tak for dine rare ord. De gør mig glad.
Balanse – er det en blog, eller en hjemmeside – for jeg kan nemlig ikke trykke på noget link?
Ja, de er godt nok seje, for hold nu k**t for poesi, der rykker for vildt!
Eksemplerne ovenfor illustrerer på mest fantastiske måde, hvorfor teenagere (som Anna Skyggebjerg er fortaler for) ikke skal overleves eller overstås – de skal rummes. Sikke et væld af kloge tanker.
Tak fordi du delte med os!