PINLIGT ELLER LIVSBEKRÆFTENDE

Der er en nisse i Netto. Se selv:

Nissepigen sad ved kassen, og nogle synes måske, at det er lidt pinligt at have sådan en enorm nissehue på. Men jeg tror aldrig, jeg har mærket sådan en glæde og sådan et stort, indvendigt smil før i nogen kø i Netto som i går, da jeg fik øje på den modige pige.

For det kræver mod at skille sig ud, men hvor er det dog befriende og livsbekræftende, når nogle gør det, hvis det virkelig er det, de har lyst til. Fordi vi bliver mindet om, at livet er en vidunderlig leg, vi i fællesskab kan glæde os over. Livet pulserer og blomstrer ikke i stilstand, konformitet og frygt for at skille sig ud.

Jeg er vokset op i en familie, hvor det var ok at skille sig ud, og hvor det var en dyd at stå ved sig selv. At gå med hat, hvis man ville det, og at sige sin mening, hvis der var brug for det. Da jeg blev teenager, syntes mine veninder, jeg var dybt pinlig, når jeg sang, mens vi gik tur i vores by Egtved, og de valgte at gå 3 skridt foran eller bagved mig, mens de sagde, at de altså ikke kendte mig. Men jeg elskede at være sammen med mine veninder, var i godt humør, og derfor måtte jeg synge på livet løs.

I dag er det Hannah og Rebekka, der synes, jeg indimellem er dybt pinlig, for pinligheden mærkes, når nogen gør noget, der er anderledes end det vante. Men jeg siger, at de må leve med, at jeg fx taler højt om, at Lille-Per er mine yndlingsfilm. For jeg tror på, at der er en vigtig lektie i det. At opleve at man ikke behøver hæmme sig selv, men sagtens kan stå ved sig selv, så længe det ikke går udover nogle andre. Og derfor passer jeg selvfølgelig også på, at jeg ikke overskrider pigernes grænser ved at skeje for meget ud. Men uden at gøre det til noget meget komplekst – fordi det netop er vigtigt at være en kanal, livet kan flyde igennem for at komme så uhindret og frit til udtryk som muligt.