PANDEKAGEN (Og et bonustip)

Jeg blev faktisk lidt stolt her til morgen. Da Hannah glad sagde: “Det er så rart herhjemme. Hvis man siger, at man godt kunne tænke sig pandekager til morgenmad, så får man det.” (Og taknemmelig da jeg kom i tanke om, at børn evner at generalisere på baggrund af enkeltstående tilfælde.)

Men hvad er det lige for en supermor, vi har gang i her? Jo, jeg sagde skam “God idé” kl. 7 i morges til Hannahs forslag om pandekagemorgenmad. Men kære dig – Hannahs totalt overraskede udtryk, da hun hørte mit svar, vidner om, at sådan noget børnelykke ikke er hverdagskost herhjemme. Slet ikke.

Men af uransagelige årsager var det det altså i morges. Hun og Rebekka blev så glade. Og glad blev jeg. (Og Mikkel bliver sikkert også glad, når han kommer hjem i morgen tidlig og kan spise resterne.) Så dagens tip er det enkle, at for at få glad-glad-glad-glad kan det indimellem svare sig at gå ud af den voksne rille, som ofte er fyldt af nej’er og praktiske overvejelser. Spring med på ungernes idéer indimellem og mærk en snert af barndommens ubekymrethed.

Jeg mærkede snerten, da jeg dryssede sukker på pandekagen i morges.

P.S.: Med til historien hører, at jeg ellers havde startet med at være sur. Jeg vågnede nemlig for sent, og Hannah og Rebekka vimsede pludselig rundt i sengen meget glade og meget friske. Og snakkede om brune bjørne og om pandekager. (Så måske skyldtes mit ‘God idé’-svar, at jeg ville kompensere for mit dårlige humør.)

Normalt stiller jeg uret, så jeg kan vågne i ro og mag, før jeg skal tale om brune bjørne og mobiltelefoner med de meget morgenfriske- og glade unger. Men der var sket en kikser med det der ur her til morgen. Så her kommer dagens bonus-tip: Stil dit ur, så du kan nå at få min. 15 alene – bare dig og evt. din kop te. (Dengang Hannah 2 år i træk vågnede kl. 5 og var klar til dagen, brugte jeg ikke dette tip. Men de sidste mange år, hvor hun senest vågner 6.30, der er det kun et spørgsmål om vilje at få sin egen stilletid. Og åh, hvor jeg nyder den.)

Dette indlæg var udgivet i:Ikke kategoriseret. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

3 kommentarer

  1. Skrevet d. 11. november 2010 kl. 13:05 | Permalink

    :D
    Børn har bare fat i den lange ende. Og de voksne har opfundet tid og at tid er penge. Virkelig noget vrøvl, når man kan dvæle over pandekager en morgen…
    Klem

  2. Trine
    Skrevet d. 11. november 2010 kl. 17:33 | Permalink

    De der 15 min i fred inden familien vågner kommer bare så mange gange igen. Jeg gør det i perioder og det er bare super.

    Vil lade mig inspirere og bage pandekager en morgen i nær fremtid .Det vil helt sikkert hitte her i familien.

    Er helt enig i det med at lade sig gå ud af den voksne/alvorlige/nej-sigende rolle, og istedet bare være og gøre.

    Trine

  3. Birgitte Vestergaard
    Skrevet d. 15. november 2010 kl. 23:17 | Permalink

    Sebastian Klein er direkte årsag til ungernes fortærring af “skøre madder”. Så stor er festen når der bliver sagt “ja, hvorfor ikke” til makrel med banan og remolade! Eller leverpostej med æble og æggesalat!!

    Det med de 15 minutter må vente til ørebarnet er groet og mor får lov at sove uden de utallige opvågninger i løbet af natten. Så håber jeg at min selvdisciplin vender tilbage! Hyggeligt lyder det nemlig!

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.